Hver anden student klædt på til at vælge uddannelse

29. juni 2016 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Næsten halvdelen af unge, der skal vælge uddannelse, eller som har gjort det inden for de seneste to år, føler ikke, at de har været godt nok klædt på til at træffe deres valg. Det viser Epinion-måling.

Næsten halvdelen af unge, der skal vælge uddannelse, eller som har gjort det inden for de seneste to år, føler ikke, at de har været godt nok klædt på til at træffe deres valg.

Det viser en ny Epinionmåling for Uddannelses- og Forskningsministeriet, skriver Metroxpress.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge områdechef for ungdomsuddannelse Camilla Hutters fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kan den store usikkerhed skyldes, at der ikke bliver arbejdet nok med at afklare de unges valg af uddannelse, mens de stadig går i gymnasiet.

“Det gælder både i forhold til det, de selv kan, men også i forhold til, hvilke muligheder de har. Vores undersøgelser tyder på, at det er vigtigt, at de unge får nogle praktiske erfaringer med job og uddannelser, og at det bliver en del af undervisningen”.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Sådan får eleverne en større forståelse for fremtidige karrieremuligheder i løbet af gymnasiet”, siger områdechefen til Metroxpress.

Samme opfattelse har formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Martin Thing.

“Vi går ind for, at der skal være bedre studievejledning i gymnasiet. Som det ser ud nu, er vejledningen ofte begrænset til, at der kommer nogle ud og holder et oplæg i en time en gang om året, og så skal man selv opsøge studievejlederen, hvis man vil have yderligere hjælp”, siger Martin Thing til Metroxpress.

19. juli 2026 Politik, Ringriderfesten, Sønderborg

Derfor donerede Daniel Staugaard solæg til herrefrokosten

19. juli 2026 Politik

Solæggene ved årets herrefrokost under Ringriderfesten har udviklet sig til mere end blot en ekstra forret for de godt 2.300 deltagere. Efter at SF’s byrådsmedlem Susanne Blegvad Posselt lørdag over for SønderborgNYT efterlyste en principiel politisk debat om brugen af udvalgstitler ved offentlige arrangementer, svarer sagens hovedperson nu selv på kritikken. SønderborgNYT har været i […]

Læs mere...