I denne uge er politiet ekstra meget på udkig efter fartbøller

23. oktober 2023 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Fra i dag, mandag, og frem til og med søndag har politiet et intensiveret fokus på hastighedsovertrædelser.

Farten kan være årsag til, at ulykken sker, men farten kan også være årsag til, at ulykken bliver fatal for de involverede. Jo højere farten er idet ulykken sker, desto alvorligere bliver konsekvensen af ulykken. Hvert år mister cirka 70 mennesker livet i en trafikulykke, hvor hastigheden er for høj i forhold til det tilladte eller forholdene. Det viser tal fra Vejdirektoratet.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Hvert år bliver politiet kaldt ud til mange trafikulykker, der kunne have været undgået, hvis trafikanterne havde overholdt fartgrænserne. Trafikulykker, der i nogle tilfælde får en tragisk udgang og i andre tilfælde mærkes de implicerede for livet. Derfor er hastighed et meget vigtigt indsatsområde, og vi prioriterer fartkontrol på vejene for at redde liv og skabe tryghed for dem, der færdes i trafikken. Selv en lille hastighedsoverskridelse har stor betydning for bremselængden”, siger Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Koncernkommunikation i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvorfor indsats mod hastighed?

For høj fart kan være hvis man kører hurtigere end den tilladte hastighedsgrænse, eller hvis man kører hurtigere end forholdene tillader. Det kan f.eks. være, hvis der er nedsat sigtbarhed ved tåge, regn eller sne eller vejen er glat, der er tæt trafik osv.

Hvert år registrerer politiet cirka 160 dræbte og ca. 1700 alvorligt tilskadekomne i trafikken – gennemsnit 2019-2021 – For høj hastighed er en væsentlig faktor i mange af disse ulykker, oplyser Rådet for Sikker Trafik.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ved 80 km/t. kører du ca. 33 meter, inden du reagerer, og efter ca. 64 meter holder du stille. Kører du 95 km/t. bruger du yderligere 19 meter på at holde stille ved maksimal bremsning af køretøjet.

Hvis farten fordobles, firedobles kollisionskraften. Det vil sige man rammer med fire gange så meget kraft.

Landevejene er de farligste vejstrækninger. Her sker to ud af tre dødsulykker i trafikken.

Bestil en færdselskontrol

Hvis du oplever, at der bliver kørt for stærkt i dit lokalområde, og at det skaber utryghed og farlige situationer, kan du bestille en færdselskontrol her på politi.dk

Artiklen fortsætter under annoncen