Indbrudstyve kommer flittigt rundt ferietomme boliger

6. august 2014 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Indbrudstyvene kan bestemt ikke lastes for at sløve den af. Politiet kunne tirsdag føje fem nye indbrud til listen.

På Borgmester Andersens Vej var det gået ud over en villa. En rude i hoveddøren var blevet knust og der blev stjålet 2 PH loftlamper og tre mindre PH bordlamper. Det vides ikke, hvad der mere er stjålet da beboerne er på ferie.

I Rosenhaven i Sønderborg blev en rude i en terrassedør knust. Der har været nogen i huse,t men da beboerne er på ferie, kan det ikke opgøres, hvad der eventuelt er blevet stjålet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lidt mere mystisk så det ud i en lejlighed på Løngang. Der var ingen opbrudsmærker, men alligevel var der i dagstimerne blevet stjålet 10.000 kr. i kontanter, en Apple Macbook air og en Macbook Pro 13”.

– Når vi ikke kan se, at der har været indbrud, bliver det kategoriseret som tyveri, siger John Weber fra Sønderborg Politi.

Lidt efter midnat blev der begået indbrud i en villa på Hertug Hans Vej. Gerningsmanden havde stillet en trappestige op, så han kunne nå op til et vindue, som han brød op. Ved stigen fandt politiet resterne af to lamper, der var blevet smadret. Om det var lykkedes for tyven at få andet med sig, har ikke kunnet opgøres, da familien ikke er hjemme.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Frederikparken havde to gerningsmænd i nat forsøgt at bryde et pengeskab op. Et vidne så de to mænd stikke af fra stedet.

De var begge 20-25 år, slanke af bygning, lyse i huden og med kort hår. Den ene var 180-185 cm. høj den anden var 185-190 cm. høj.

4. juli 2026 Frivillige, Nordborg

Ny støtte på vej til Sydals og Nordals

4. juli 2026 Frivillige

Flere lokale virksomheder og foreninger står til at få hjælp til nye projekter, der skal styrke livet og udviklingen i landdistrikterne. Det gælder blandt andet projekter på Sydals og Nordals, hvor der er penge på vej til både turisme, energiforbedringer og lokale initiativer. På Sydals har B&B Lille Nordlys fået tilsagn om 72.000 kroner til […]

Læs mere...