Indbrudstyvene har haft juletravlt

28. december 2013 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Hele 96 indbrud blev anmeldt i juledagene mellem den 23. og 26 december, og det er 20 procent flere end sidste år, siger politiinspektør hos Syd og Sønderjyllands Politi, Lars Bræmhøj til dr.syd.

På udkig efter elektronik og smykker.

På udkig efter elektronik og smykker.

Artiklen fortsætter under annoncen

Stjal det sædvanlige

Størstedelen af indbruddene i Syd og -Sønderjylland skete i Esbjerg og Sønderborg siger Lars Bræmhøj, og det er de traditionelle varer som tyvene er gået efter:

– De går efter elektronik og smykker. Det ser vi den ene gang efter den anden, siger Lars Bræmhøj. Tingene er hurtige at sælge til såkaldt pæne mennesker.

I 2012 var der 79 indbrud mellem den 23. og 26 december i Syd- og Sønderjylland. For 2011 var tallet 105.