Indbrudstyvene igen i omdrejninger

5. januar 2015 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Efter en lille pause er der nu igen gang i indbruddene i området.

På Kongevej forsøgte tyve at bryde dørene op til en tandklinik natten mellem torsdag og fredag. Døren holdt dog tyvene ude.

Artiklen fortsætter under annoncen

I en lejlighed på Storegade i Nordborg blev der i løbet af december måned begået indbrud i et hus, der er under renovering. Fra huset blev der stjålet 10-12 flyttekasser med diverse indbo, en sort lædersofa og et 50” fladskærms-tv.

I haveforeningen Sønderskov blev der i weekenden opdaget ikke færrre end 12 indbrud. Politiet blev kaldt ud til et indbrud, hvor der var stjålet et spisebord og to stole og ved en efterfølgende gåtur i området, opdagede betjenten de resterende indbrud.

Artiklen fortsætter under annoncen

I en villa på Midtkobbel blev der knust en rude i et kældervindue. Huset var lettere gennemrodet men der er endnu ikke overblik over hvad der blev stjålet.

På Farverløkke i Broager blev der stjålet så forskellige ting som et Apple TV, en vandhane, en ringklokke og en thermokande og på Damvej i Egernsund blev der først på aftenen søndag aflistet en rude og der blev stjålet en del forskellige ting, blandt andet 4 bærbare PC´er, 2 cylinderhøjttalere af mærket JBL, en køkkenmaskine, en DAB radio, et Apple TV, et højttalersæt, en Ipad Air, et tastatur og en mus.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derudover var der også begået indbrud i fem personbiler, der holdt parkeret ved Burger King i Sønderborg. Fra alle biler blev der stjålet GPS udstyr.

4. juli 2026 Kultur, Sønderborg

Mange håbede på et royalt glimt i Sønderborg

4. juli 2026 Kultur

Solen kiggede frem bag skyerne, da Kongeskibet Dannebrog lørdag formiddag lagde til ved Slotskajen i Sønderborg Havn. Der var ingen kongelige med om bord, men alligevel var mange mødt op på havnen i håb om at få et glimt af Dronning Margrethe eller andre medlemmer af kongefamilien. Langs kajen stod både lokale, turister, børn og […]

Læs mere...