Infoaften om 10. klasse på Privatskolen Als

Hør om 10. klasse på Privatskolen Als. Pressefoto

Hør om 10. klasse på Privatskolen Als. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Michael Kjær

Er du eller dit barn nysgerrig på mulighederne i 10. klasse? Privatskolen Als inviterer til en spændende infoaften tirsdag den 21. januar 2025 klokken 18.30-19.30 i skolens aula på Vølundsgade 18. Her kan du høre mere om skolens 10. klasse, der tilbyder et unikt skoleår fyldt med faglig udvikling, personlig modning og en række spændende oplevelser. Det skriver Privatskolen Als i en pressemeddelelse.

”På Privatskolen Als er formålet med det 10. skoleår, at eleverne skal gennemgå en mærkbar udvikling både menneskeligt, fagligt og dannelsesmæssigt. En udvikling som kvalificerer dem til et videre uddannelsesforløb inden for primært de gymnasiale ungdomsuddannelser og ikke mindst giver dem en ”ungdomsrobusthed”, udtaler skoleleder Signe Bramsen, og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Dette skoleår er dels rettet mod de elever, som fagligt endnu ikke er klar til et gymnasialt eller andet uddannelsesforløb, men ikke mindst er det et tilbud til elever, som har brug for et modningsår og samtidig ønsker faglige udfordringer.”

Undervisningen varetages af et fast team af erfarne lærere, der skaber trygge rammer og et overskueligt miljø. Dette styrker samarbejdet mellem elever og lærere og gør, at eleverne hurtigt finder sig til rette, skriver privatskolen.

I løbet af skoleåret arbejder eleverne målrettet frem mod FP10-prøverne i fag som dansk, engelsk, matematik, tysk og fysik/kemi. Erfaringen viser, at elever, der engagerer sig i undervisningen og skolens aktiviteter, opnår høj studieparathed og gode resultater – både i 10. klasse og senere på ungdomsuddannelserne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sæt kryds i kalenderen tirsdag den 21. januar klokken 18.30-19.30 og kig forbi Privatskolen Als på Vølundsgade 18, hvor der vil være mulighed for at møde skolens personale, høre om undervisningen og få svar på spørgsmål.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

20. juli 2026 Sport, Sydals

Kitesurfere kæmper for deres paradis på Kegnæs

20. juli 2026 Sport

Tre kolleger på Sønderborg Værktøjsfabrik, Søren Stasiak, Dan Christensen og Kim Nissen, taler for tiden dagligt om, hvornår der mon kommer vind til at kitesurfe ved Katholm på Als. De elsker at stå ud på lavt vand med sandet bund og vestenvind i sejl og hår. På det sidste er der trukket mørke skyer op […]

Læs mere...