Ingen tegn på det var en påsat brand som hærgede det tidligere rådhus i Hørup

Branden i Hørup. Bachs FOTO
Branden i Hørup. Bachs FOTO
3. oktober 2023 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Politiet har efterforsket brandårsagen i det tidligere rådhus i Hørup, men på grund af de kraftige skader som følge af branden samt det omfattende slukningsarbejde, er det ikke muligt at konkludere, hvordan branden er opstået, skriver politiet på X

Dog er der ikke noget, der umiddelbart tyder på, at branden har været påsat.

Krævende indsats

Brandbilerne kørte til det tidligere rådhus den 19. september klokken fire om morgenen – og først klokken 20 kunne de sidste brandbiler køre retur.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Efter selve slukningsarbejdet gik vi over til det, som vi kalder brandvagt og ved 20-tiden besluttede jeg – efter en snak med brandfolkene – at vi afsluttede opgaven”, sagde indsatsleder Jesper Grau fra Beredskab Sønderborg.

Brandkaptajn Jørgen Fischer Jacobsen fra Hørup Frivillige Brandværn fortalte, at alle frivillige brandmænd fra stationen i Hørup deltog i slukningen.

“Der var brug for alle mand – lige fra de rutinerede til de nye. Og vi alle sammen skal være glade for, at der er virksomheder, som giver grønt lys for, at nogle af deres medarbejdere kan være frivillige brandmænd”, sagde han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udover de frivillige brandmænd fra Hørup, så rykkede der også brandbiler ud fra Augustenborg/Bro Frivillige Brandværn. Station Sønderborg og deres deltidsbrandmænd var også med – og der kom tankvogne fra både Egen og Sydals Frivillige Brandværn.

“Og så deltog Beredskabsstyrelsen fra Haderslev også i opgaven – og vi havde vores forplejningsvogn på stedet, så brandfolkene kunne få noget at spise og drikke”, sagde indsatsleder Jesper Grau.

Den næste opgave for brandefterforskerne i Sønderborg, det er at finde årsagen til branden i grillbaren. Det stod i flammer mandag morgen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge politiet vil de tage fat på opgaven fredag.