ipnordic har det rigtigt godt i Enreach

14. juli 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

ipnordic er blevet en vigtig partner i en større europæisk satsning på innovative kommunikationsløsninger til erhvervslivet – og virksomhedens unikke servicekoncept danner nu skole for andre europæiske telefonivirksomheder.

Men en del af æren for, at virksomheden kører videre i et endnu højere gear, kan tilskrives de fem tidligere ejeres ønske om at bevare den unikke arbejdsplads i Gråsten.

I januar 2019 blev telefonivirksomheden ipnordic A/S en del af en større europæisk paraplyorganisation. Gazelle-virksomheden blev en del af Enreach, som investerer i dygtige og innovative telefonivirksomheder i Europa – der, som ipnordic, leverer kommunikationsløsninger til erhvervslivet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Aftalen var kulminationen på en proces, der var startet år forinden. Det gik allerede godt for ipnordic, og virksomheden kunne have fortsat som tidligere med en støt vækst. Alle i ejerkredsen vidste dog, at der var et større uforløst potentiale i den sønderjyske virksomhed. De var også realistiske nok til at se, at det ville kræve større slagkraft at realisere det.

Videreførelse af ipnordic’s DNA var vigtig for virksomhedens tidligere ejere

Gennem 2018 var ipnordic derfor i dialog med en række potentielle danske og udenlandske investorer. ipnordic var ejet af holdingselskabet Future Auri ApS – der, ud over ipnordic’s grundlæggere Thorben G. Jensen og Charles Ginnerskov – talte tre markante sønderjyske erhvervsmænd. Alle var enige om, at det var vigtigt at finde den rigtige partner. Altså en der forstod ånden i ipnordic, og som var villig til at fortsætte den positive udvikling, der havde været grundlaget for virksomhedens hurtigt voksende succes.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi er stolte af det, vi har opnået med ipnordic”, fortæller Thorben G. Jensen i en pressemeddelelse.

”Derfor gik vi ikke nødvendigvis efter det mest lukrative tilbud rent økonomisk, men efter den partner, der ville sikre virksomheden og medarbejderne bedst muligt. Trods det at fire af ejerne var på vej ud af virksomheden, var der i ejerkredsen bred enighed om ikke at sælge ipnordic til en virksomhed, der blot ville afvikle aktiviteterne i Gråsten”.

Valget faldt på Enreach, som er en hollandsk baseret virksomhed, der investerer i innovative telefonivirksomheder i hele Europa. På mange måder virkede de som det perfekte match for ipnordic, og det forgangne års samarbejde har kun styrket den fornemmelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Unikt servicekoncept

Charles Ginnerskov tilskriver helt og holdent ipnordic’s succes til medarbejderne:

“Vores unikke servicekoncept, som bygger på tæt, personlig kontakt, tryghed og loyalitet, skyldes helt og holdent vores team af fantastiske kolleger, som hver dag yder deres ypperste, brænder for vores virksomhed – og tænker
innovativt”.

ipnordic bliver i Gråsten

Nu, mere end et år efter overtagelsen, konkluderer de involverede parter, at beslutningen var rigtig. Virksomhedens flere end 80 medarbejdere er stadig ansatte i kundeservicecentret i Gråsten, og bortset fra en uforudset Covid-19 periode, hvor størstedelen har arbejdet fra hjemmearbejdspladser, er alt business as usual.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er lykkedes at bibeholde alt det, der gør ipnordic unik. Dertil kommer udsigten til, med tiden, at skabe
flere arbejdspladser i lokalområdet”, fortæller Charles Ginnerskov, som i forbindelse med ejerskiftet overtog direktørposten i ipnordic efter sin far, Thorben G. Jensen, der havde været direktør siden virksomhedens start i 2011.

Også blandt kollegerne på kontoret i Gråsten er man positiv for samarbejdet med de øvrige virksomheder i Enreach-koncernen:

“Vi er blevet en del af en større europæisk familie, der – ligesom os – brænder for at levere den bedste kommunikationsplatform til både små og store virksomheder. Vi har nu mulighed for international sparring med ligesindede kolleger i alle afdelinger, og det giver ekstra gode løsninger og resultater”, siger R&D Manager, Thomas Wehmeyer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nye projekter i det sønderjyske

De fem tidligere ejere fik tilsammen et trecifret millionbeløb med fra ipnordic, men pengene får ikke lov til at samle støv i bankboksen. Future Auri ApS har gang i nye projekter, der skal skabe beskæftigelse og vækst i det sønderjyske område. Eksempelvis virksomheden OCTOPUS PMS, som er et cloud-baseret bookingsystem til hotel- og restaurationsbranchen.

Desuden er der investeret i Hotel DET GAMLE RÅDHUS i Gråsten.

59 millioner kroner er på nuværende tidspunkt kanaliseret tilbage til ny vækst i lokalområdet.

Derudover har Thorben G. Jensen og Charles Ginnerskov investeret betragtelige beløb i flere andre lokale projekter, blandt andre HOTEL Sønderborg Kaserne, som åbnede i januar i år.

Future Auri ApS

Future Auri ApS er et holdingselskab, der er sammensat af 5 markante sønderjyske erhvervsfolk, som
på mange måder supplerer hinanden med kompetencer inden for bl.a. idéskabelse, iværksætteri,
strategi, administration og overblik.

Medlemmerne af Future Auri ApS 

Bestyrelsesformand Peter Boris Fleggaard. Han er også manden, der har skabt den store
grænsehandel-succes med opbygningen af Fleggaard-koncernen med datterselskaber i 14 lande.
Derudover er Peter Boris Fleggaard ejer af, og bestyrelsesformand for, Aktieselskabet Pacow, der investerer i innovative og fremtidsorienterede virksomheder.

Søren Christiansen besidder en stor erhvervsmæssig styrke inden for handels- og produktionsvirksomheder og har blandt andet været koncernchef i Hella-gruppen samt Skako A/S. Søren Christiansen ejer i dag Bukh A/S, der producerer motorer til det maritime område. Derudover bestrider han poster i diverse virksomhedsbestyrelser og udbyder Interim Management samt diverse virksomhedsrådgivning.

Ib Rossen Nissen er eneaktionær og bestyrelsesformand i Nissen Capital A/S. Derudover ejer han, sammen med familiens børn, Halskov Capital ApS. Dette selskab er hovedaktionær i logistikkoncernen Contino Holding, som beskæftiger flere end 500 medarbejdere – og har Ib R. Nissen som bestyrelsesformand.

Thorben G. Jensen startede som it-programmør i 1970erne, og har siden været beskæftiget inden for alle aspekter af it, herunder som it-chef for Fleggaard/Dangaard koncernen fra 1989-2005. Thorben G. Jensen er idémand og iværksætter, og grundlagde, sammen med Charles Ginnerskov, telefonivirksomheden ipnordic A/S i 2011 samt HOTEL Sønderborg Kaserne i 2019. Derudover er Thorben G. Jensen aktiv i bestyrelsen i flere virksomheder.

Charles Ginnerskov er uddannet civiløkonom og startede som selvstændig erhvervsdrivende i 2003. Charles Ginnerskov har mange iværksætterprojekter bag sig og er aktiv i bestyrelsen i flere virksomheder. Sammen
med Thorben G. Jensen grundlagde Charles telefonivirksomheden ipnordic A/S i 2011 samt HOTEL
Sønderborg Kaserne i 2019.

19. april 2024 Erhverv, Sundeved

Danish Crown i Blans skal bruge 100 nye medarbejdere

19. april 2024 Erhverv

Danish Crowns slagteri i Blans opretter 100 nye stillinger, der i første omgang tilbydes til nogle af de 1200 medarbejdere, der på grund af lukningen af slagteriet i Ringsted nu desværre står uden job. Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune er klar over, at det for nogen dog kan være en udfordring at tage springet, så […]

Læs mere...