Tirsdag formiddag blev reddere fra Station Sønderborg sendt til Vemmingbund.
“Vi assisterede Søværnets redningstjeneste med at hene en jolle, som nogen havde set drive rundt i vandet”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Jesper Grau, til SønderborgNYT.
“Vi fandt jollen og fik den med ind til land og der har ikke været nogen ombord”, siger han og forklarer, at når Beredskabet rykker ud på grund af en jolle, der driver, så er det mest af alt for at sikre sig, der ikke er nogle mennesker, som er kommet galt afsted.

















