Kæmpe nederlag til Broager i pokalkampen

2. august 2022 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Der er stor forskel på de to hold og Broager mangler et par succesoplevelser. Nu begynder de at tvivle på sig selv”, sagde Jens Christian Hansen, som er formand for DBU Region 4 efter første halvleg i pokalkampen mellem Broager UI og IF Fredericia.

534 tilskuere så tirsdag aften, at det begyndte at gå galt for Broager stort set fra kampen blev fløjtet i gang. Efter bare et par minutter førte Fredericia med 1-0.

Efter 17 minutter stod der 2-0 og efter 20 minutter var stillingen 3-0.

Artiklen fortsætter under annoncen

Spillerne fra IF Fredericia er professionelle og det er dem fra Broager ikke. Så der bør være stor forskel på holdene og det var der også. Men pokalturneringen er til for overraskelserne, hvor mindre klubber slår de professionelle. Det er ikke tit, det sker. Men det sker.

Dog ikke på Broager Stadion, hvor stillingen efter 30 minutter var 4-0 til Fredericia.

DBUs regionsformand Jens Christian Hansen fortalte efter 1. halvleg, at ‘de røde’, som er Fredericia, satsede på at vinde 10-0.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter 56 minutter stod der 5-0 – og dermed var Fredericia nået halvvejen.

Efter 62 minutter blev det til 6-0. Og efter 62 minutter til 7-0. Det næstsidste mål blev scoret efter 67 minutters spil – 7-0. Og det sidste mål – til slutresultatet 8-0 – blev scoret i det 87. minut.

Du kan SE BILLEDER HER.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...