Karrusellen i Nordborg vil gerne have flere frivillige

Karrusellen i Nordborg. Privat foto
Karrusellen i Nordborg. Privat foto
23. august 2022 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Karrusellen i Nordborg, som sælger brugt tøj og andet til børn, var, som alle andre butikker, også lukket ned, mens der var restriktioner.

“Og fordi flere af vores frivillige kommer fra de sårbare grupper, så er vi først nu kommet i gang med at få Karrusellen om i omdrejninger igen”, siger Lis Petersen, der er formand for den forening, som ejer og driver butikken.

Karrusellen har åbent på hverdage mellem klokken 13 og 17.

“Og det er jo en kort åbningstid og vi vil rigtigt gerne have flere frivillige, så der også kan være åbent i formiddagstimerne”, siger Lis Petersen til SønderborgNYT. Hun fortæller videre, at fordi Karrusellen er sin egen, så har frivillige stor indflydelse og medbestemmelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Indtil Coronaen kom, så har Karrusellen været med til at give julehjælp til økonomisk trængte familier.

“Og nu knokler vi for igen at få butikken op i gear, så vi kan få tjent nogle penge, vi kan bruge på julehjælp”, siger formanden. Karrusellen er gået sammen med de store foreninger, når det gælder uddelingen af julehjælp.

“Det er bedst vi arbejder sammen om uddelingen af julehjælp, så vi undgår, der er familier, som henter julehjælp i flere foreninger”.

4. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Kontrakten er skrevet under – nu kan der rives bygninger ned i Nørager

4. maj 2024 Samfund

Fredag blev kontrakten om nedrivning af Nørager skrevet under og det var et øjeblik præget af refleksion over en lang proces, glæde over lokale kræfter og en forventning om at få det bedste ud af situationen, man er blevet sat i, skriver Salus på deres hjemmeside. Teknisk chef for SALUS Boligadministration, Brian Skou Juhler Larsen, […]

Læs mere...