Kegnæs Friskole fejrer milepæl

16. juni 2015 Uddannelse Skrevet af: Michael Kjær

Tirsdag fejrede Kegnæs Friskole, at elev nummer 100 var blevet indskrevet. Det er en milepæl for den lille friskole på Sydals, som blev grundlagt af en gruppe forældre i august 2003.

“Vi er naturligvis lykkelige over, at have nået et så højt elevtal, særligt i en periode hvor det generelle elevtal er faldende. Men målet for Kegnæs Friskole har aldrig været at blive så stor som mulig, men nærmere at kunne skabe et godt læringsmiljø, og samtidig have børn som har et lykkeligt skoleliv,” siger viceleder på Kegnæs Friskole, Annette Hansgaard til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Elev nummer 100 blev fejret med Hjem-IS til alle skolens elever. Det var arrangeret af Friskolens Venner, som er en gruppe af forældre og andre tilknyttede, der samler penge ind til oplevelser for eleverne. I maj afviklede de et loppemarked, som resulterede i et overskud på 35.000 kr.

“Det er en stor dag for både elever og ansatte på friskolen, men i ligeså høj grad for os forældre som har været med til at grundlægge friskolen i sin tid,”  fortæller Irene Nielsen fra Friskolens Venner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hjem-IS bilen trillede ind i skolegården klokken 12 og delte is ud til alle elever og ansatte. Det var ikke tilfældigt, at netop Hjem-IS bilen besøgte Kegnæs Friskole. Skolen deltog nemlig i en konkurrence på Facebook, hvor hovedpræmien var is til hele skolen. Selvfølgelig måtte den lille friskole se sig slået på målstregen af flere større folkeskoler fra andre dele af landet.

Viceleder Annette Hansgaard oplyser til SønderborgNYT, at der stadig er enkelte pladser til interesserede elever i 0.-2. samt 5. klasse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan se de dejlige billeder, da Hjem-IS kom forbi <<KLIK HÉR>.

Du kan læse mere om Kegnæs Friskole hér – <<KLIK HÉR>.

kegnaes_friskole_hjemis_15

24. april 2024 Broager, Erhverv

Broager Fjernvarme forhandler videre om en sammenlægning med Sønderborg Varme

24. april 2024 Broager

Fremmødet var historisk. Ikke færre end ca. 150 mødte til generalforsamlingen i Broager Fjernvarme tirsdag aften. Af den grund var mødet flyttet til Broager Hallen. Og aftenens vigtigste afstemning fik et klart udfald. Med 120 stemmer i ryggen forhandles der videre om en sammenlægning med Sønderborg Varme, hvis altså også Sønderborg Fjernvarme stemmer ja på […]

Læs mere...