Kendt advokatkæde åbner i Sønderborg

Advodan-advokater satser på Sønderborg og åbner nyt kontor

Pressefoto: Advodan Sønderjylland

Advodan-advokater satser på Sønderborg og åbner nyt kontor

Pressefoto: Advodan Sønderjylland

23. maj 2026 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Sønderborg får en ny advokatkæde når Advodan Sønderjylland den 1. juli 2026 åbner kontor. Dermed udvider advokatvirksomheden sin tilstedeværelse i landsdelen og rykker tættere på både virksomheder og private borgere i et område, som ifølge virksomheden selv er præget af vækst og udvikling.

Åbningen i Sønderborg bliver endnu et skridt i Advodans strategi om at styrke sin position i Sønderjylland, hvor virksomheden allerede har kontorer i Tønder, Toftlund og Aabenraa.

I dag beskæftiger Advodan Sønderjylland mere end 20 medarbejdere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hos Advodan peger man på, at Sønderborg gennem flere år har markeret sig med et stærkt erhvervsliv og høje ambitioner, og netop det har haft betydning for beslutningen om at etablere sig i byen.

“Sønderborg er en by i positiv udvikling med et stærkt erhvervsliv, store ambitioner og et engageret lokalsamfund. Derfor ser vi også et stort potentiale i at blive en aktiv del af området. For os handler det om at være tæt på vores klienter og være til stede dér, hvor udviklingen sker. Samtidig ser vi frem til at komme tættere på Retten i Sønderborg og dermed styrke vores lokale tilstedeværelse yderligere”, udtaler direktør Stefan Østerby-Jørgensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge Advodan oplever virksomheden en stigende efterspørgsel på lokal og specialiseret juridisk rådgivning. Det nye kontor skal derfor gøre det lettere at være tilgængelig for både erhvervsliv og private borgere i området.

“Vi har gennem flere år arbejdet målrettet på at styrke vores position i hele Sønderjylland, og åbningen i Sønderborg er et naturligt næste skridt. Vi oplever en stigende efterspørgsel på lokal og specialiseret juridisk rådgivning, og med det nye kontor får vi mulighed for at være endnu mere tilgængelige for både virksomheder og private i hele landsdelen”, siger Stefan Østerby-Jørgensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

På adressen i Sønderborg vil Advodan tilbyde juridisk rådgivning inden for blandt andet erhvervsret, selskabsret, ejendomsret, ansættelsesret, familieret, personskade og strafferet.

Åbningen på  adressen Ulkebøldam 1 i Sønderborg er samtidig en del af en større vækst for Advodan, som inden for de seneste to år har åbnet kontorer i fire byer. Senest er nye lokationer kommet til i Vejle, Hedensted og Ebeltoft.

Advodan har i dag mere end 20 kontorer på landsplan og knap 300 medarbejdere. Virksomheden rådgiver særligt små og mellemstore virksomheder, offentlige institutioner og private borgere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med en årlig omsætning på over 300 millioner kroner er Advodan den tiende største aktør på det danske advokatmarked målt på omsætning.

13. juli 2026 Kultur, Ringriderfesten, Sønderborg

Lansen fyldt til bristepunktet med 2.370 herrer til frokost

13. juli 2026 Kultur

2.370 festklædte og feststemte herrer har mandag indtaget Lansen til den traditionsrige herrefrokost under Ringriderfesten i Sønderborg, hvor der fortsat bliver skålet, sunget og grinet ved de lange borde. Dermed er der sat ny deltagerrekord. Formand for Ringriderfesten Jan Rasmussen bød velkommen og kunne samtidig fortælle, at årets fest har haft flere end 47.000 betalende […]

Læs mere...