Kira Angel Bastian er Danmarks dygtigste tyskelev

Kira Angel Bastian er landets dygtigste tyskelev
Kira Angel Bastian er landets dygtigste tyskelev
6. maj 2021 Uddannelse Skrevet af: Redaktion

En pokal, en medalje, 1500 kroner og et flot diplom. Det er de fysiske vidnesbyrd på, at Kira Angel Bastian fra Alssundgymnasiet er Danmarks dygtigste tyskelev. Kira Angel Bastian har nemlig netop vundet modersmålskategorien i sprogkonkurrencen International Language Competition, ILC, for ungdomsuddannelser.

Kira Angel Bastian opnåede en klar 1.plads, der blev afgjort på point, i både finalen og den indledende runde. Konkurrencen foregik i år online på gymnasierne, hvor der blev stillet spørgsmål i fire forskellige kategorier inden for sprogområdet: grammatik, ordforråd, lytteforståelse og kultur, skriver Alssundgymnasiet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og hun har da også det tyske helt tæt på, både i familien derhjemme og i den daglige undervisning på AGS, hvor hun undervises af Stefan Klindworth, der også er indfødt tysker.

”Betyder det så, at jeg Danmarks bedste tysker”, spøger Kira Angel Bastian med et glimt i øjet, da hun får overrakt blomster af uddannelsesleder Malene Nielsen foran klassen. Hun er meget glad, men også lidt overrasket over, at det skulle gå så godt.

”Det er da lidt svært at forstå, at jeg ligefrem skulle være den bedste i modersmålskategorien”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men det er lige præcis, hvad hun er – og hun fik endda skarp konkurrence af alle sine klassekammerater, der for første gang nogensinde sad solidt placeret på næsten samtlige bedste placeringer i kategorien.

Faktisk var 8 ud af de 10 topplaceringer besat af AGS-elever.

Alssundgymnasiet har de seneste år arbejdet på at fremme sprogfagene i gymnasiet, hvor International Language Competition er et af mange initiativer, der skal opmuntre elever til at beskæftige sig med sprog igennem en øget interesse og kendskab til fremmede landes kultur, historie og samfundsforhold.

1. maj 2024 Uddannelse, Sønderborg

SOSU Syd og EASV starter DigiTech-hold i Alsion

1. maj 2024 Uddannelse

SOSU-skolen har den store fornøjelse, at kunne annoncere, at SOSU Syd starter et DigiTech-hold den 3. juni i Alsion – i samarbejde med Erhvervsakademi SydVest, EASV. Efter et halvt års hvervekampagne er der nu 20 elever fra Sønderborg og omegn, som er klar til at starte deres uddannelse i juni. SOSU Syd og Sønderborg Kommunen […]

Læs mere...