Knallertkørere knaldet for spritkørsel

4. februar 2014 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Man kunne tro der var møde i en forening for spirituskørsel da der sidst på eftermiddagen mandag blev standset hele to trafikanter med sprit i blodet i Notmark.

Ved 17-tiden stødte politiet på den første, en 74-årig mand fra Augustenborg. Han havde sat sig på sin knallert med for meget alkohol i lasten. Han blæste måleren op på 0,78.

Kun 5 minutter senere, på samme vej i Notmark, mødte politiet en 39-årig mand fra Sydals. Også han var på knallert og også med for meget spiritus indenbords, men hvad måleren endte på er ikke ført ind i politiets døgnrapport.

Artiklen fortsætter under annoncen

Begge mænd blev anholdt og taget med til Lægevagten.