Kom med til optakten til Kommunalvalget 2017

30. marts 2017 Kommunalvalg Skrevet af: Ole Kæhler

Den 6. april skydes den sønderborgske demokrati-indsats i gang med en “Forfest til kommunalvalg 2017”.

Den åbne invitation er særligt henvendt til områdets yngre generation, men alle er velkomne, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Arrangementet, der foregår på Alsion fra kl. 18, bliver en slags hyldest til demokratiet.

Der er lagt op til et brag af en debataften, hvor lokale byrådsmedlemmer, folketingsmedlemmer samt repræsentanter fra ungdomspartierne udfordres af politisk kommentator fra TV News, Michael Kristiansen i en række spændende paneldebatter.

Artiklen fortsætter under annoncen

I dagene op til Forfesten kan du se en video på SønderborgNYT, hvor forskellige byrådspolitikere fortæller, hvad der fik ham eller hende til at gå ind i lokalpolitik – og der er også mindre rutinerede politikere, der fortæller, hvad det er, som driver dem.

Her i landet er der folkestyre – og det betyder, der skal være nogle mennesker, der påtager sig opgaven med at stå ved roret og forvalte de fælles muligheder.

Måske kan Forfesten få dig til at “blande”, dig i lokalpolitik.

Artiklen fortsætter under annoncen

Enten i en partiforening eller ved det runde bord på Rådhuset.

Arrangementet begynder kl. 18.00.

Tilmeld dig HER på Facebook

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...