Kom og hør om byggekoordinatoruddannelsen i aften

17. juni 2015 Uddannelse Skrevet af: Michael Kjær

Erhvervs Akademi SydVest, EASV, har lavet en Byggekoordinatoruddannelse, som skal hjælpe entreprenører til at få et større overskud, når der bygges. Når det handler om at få større overskud, så er der ret mange penge at hente ved at have styr på koordineringen af arbejdet på de enkelte byggepladser.

Erhvervsakademi SydVest inviterer i samarbejde med SIB Byggeri i Sønderborg til fyraftensmøde onsdag kl. 16.30 hos SIB Byggeri, Sjællandsgade 8-14, Sønderborg, hvor du kan høre om uddannelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Langt størstedelen af os på det allerførste hold kommer med en håndværkerbaggrund og så er der unge fra gymnasiet”, siger Michael Jensen til SønderborgNYT. Han fortæller, der er nogle fordele ved at kende til byggepladser. Til gengæld er gymnasieeleverne meget stærkere på tal, beregninger og computere.

Byggekoordinatoruddannelsen er splinterny og derfor er det ikke alle, der ved, hvad den skal bruges til, men i eftermiddag har alle interesserede chancen for at høre mere hos SIB i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Uddannelsen er efterspurgt af entreprenørerne, så den skal nok blive kendt i byggebranchen”, siger Michael Jensen.

Byggekoordinatorudannelsen er en 2-årig uddannelse med speciale indenfor byggeri og business og på uddannelsen lærer du – udover at koordinere byggeprocessen også at forstå et udbudsmateriale. Og som noget nyt lærer du at holde fokus på fordelene ved bæredygtigt byggeri.

Arrangementet afholdes onsdag den 17. juni kl. 16.30 hos SIB Byggeri, Sjællandsgade 8-14, Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

banner_ _300250