Kommunen kommer landbruget i møde

7. april 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I forsommeren 2016 satte LandboSyd og Sønderborg Kommune gang i en større undersøgelse af landbrugets erhvervssituation. Der skulle bl.a. måles på det generelle tilfredshedsniveau, og indhentes data om de udfordringer, som landmændene oplever.

Formålet var, at sikre den bedst mulige service til landbrugserhvervet og den enkelte landmand. Kommunen ønsker at være en attraktiv partner for erhvervslivet, herunder hele fødevareområdet og landbruget, som beskæftiger mange borgere i kommunen.

Artiklen fortsætter under annoncen

187 landmænd har deltaget i undersøgelsen. Det giver en svarprocent på 30,5. Det overordnede resultat er, at landmændenes tilfredshed på en skala fra 1 – 100 ligger på 62.

Det er i den lave ende af middeltilfredshedsskalaen, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

LandboSyd og kommunen har drøftet undersøgelsen og er enige om, der skal sættes ind på fire områder.

Fire konkrete initiativer

Det generelle forbud mod afbrænding af kvas ændres således, at der kan ske afbrænding på bestemte tidspunkter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er en problematik omkring vandløb og grødeskæring. Her vil Sønderborg Kommune sammen med LandboSyd se nærmere på området, og komme med et løsningsforslag inden grødeskæringssæsonen i august-september.

Landbruget skal sikres mere og bedre information og lettere adgang til kommunen.

Informationsbehovet søges løst i form af øget brug af for eksempel direct mail og sms-service. Det øvrige erhvervsliv har fået én indgang til kommunen via Sønderborg Erhvervsservice, og der skal der findes en lignende ordning for landbruget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Endelig vil Sønderborg Kommune se nærmere på, hvor der kan lempes i reglerne for kørsel med tunge køretøjer, idet de nuværende regler giver gener for nogle landmænd.

 

Lige nu .....
Byrådsmøde direkte fra Rådhuset
Play Live TV