Kommunens lokaler og haller skal bookes på nettet

26. april 2013 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune siger goddag til informationsteknologien og giver kommunens borgere og foreninger adgang til at se og reservere alle lokaler og lokaliteter i kommunen.

Hvis du som borger eller forening gerne vil bruge en af kommunens lokaler eller lokaliteter, skal du fra den 25. april 2013 booke det online. Den dag går kommunens online bookingsystem i luften.

Uanset om du skal bruge en idrætshal, fodboldbane eller mødelokale på biblioteket skal dette fremover bookes via internettet. Linket findes på kommunens hjemmeside www.sonderborgkommune.dk under Borger-> Kultur og Fritid -> Booking

Artiklen fortsætter under annoncen

Foreninger af oprettet

Er du foreningsmedlem, og er din forening godkendt som folkeoplysende forening i Sønderborg Kommune, er den allerede oprettet i bookingsystemet. Brugernavn og password er tilsendt.

Borgere kan også booke

Ønsker du som borger at booke en ledig tid i en af kommunens haller, kan dette, mod betaling, ske via den nye portal. Samme mulighed er der også for offentlige arealer som torve og pladser til eksempelvis cirkusarrangementer.

Som borger skal du blot have et log in. Dette opretter du selv på forsiden af bookingsiden under ”Ny bruger”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Kommune er moderne

Lanceringen af online booking er blot endnu et skridt i den rigtige retning, når det handler om Sønderborg Kommunes brug af IT, og følger i kølvandet på kommunens netop åbnede facebookside, ny hjemmeside og fokus på digitale selvbetjeningsløsninger.

Online bookingsystemet skal være med til at gøre det nemmere for borgere og foreninger i kommunen, der ønsker at gøre brug af kommunens lokaler og lokaliteter. Systemet er derfor meget brugervenligt og nemt at overskue, så alle kan anvende det.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...