Kommunerne sparer på hjælpen til ældre

17. april 2017 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Der bliver flere ældre i Danmark i disse år, og det har i flere omgange fået politikerne til at øremærke midler til ældreområdet.

Alligevel er der siden 2008 skåret knap seks millioner årlige hjemmehjælpstimer væk i kommunerne. På samme måde modtager 30.000 færre ældre i dag hjemmehjælp.

Det skriver Jyllands-Posten, der henviser til en ny analyse fra Ældre Sagen.

Analysen viser, at der i perioden er blevet 20 procent færre hjemmehjælpstimer.

På samme tid er antallet af ældre over 65 år steget med 23 procent, skriver avisen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Ældre har generelt et bedre helbred end tidligere, men det kan slet ikke forklare det markante fald i hjemmehjælpstimerne. Det er udtryk for en uhyggelig stram visitation i kommunerne, og der er utvivlsomt mange svækkede ældre, der ikke får den hjælp, de har brug for”, siger Olav Felbo, chefkonsulent i Ældre Sagen, til Jyllands-Posten.

I kommunernes budgetter for ældreplejen i 2017 var der samlet budgetteret med en minusvækst på 409 millioner kroner, inden den nye klippekortordning på 380 millioner kroner blev vedtaget med finansloven.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ældreminister Thyra Frank peger på, at flere ældre klarer sig uden hjælp, fordi kommunerne har fokus på rehabilitering og velfærdsteknologi.

Læs også: Sønderborg Kommune sparer ikke på ældre

 

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...