Konservative og LA vil skære i kontanthjælpen for unge aktivitetsparate

4. april 2017 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Liberal Alliance og De Konservative ønsker at skære i kontanthjælpen for unge mellem 25 og 29 år, der erklæres aktivitetsparate. Det skriver Berlingske.

Når en person erklæres aktivitetsparat, betyder det, at personen ikke umiddelbart er klar til job.

I dag modtager en aktivitetsparat, hjemmeboende kontanthjælpsmodtager på 25-29 år godt tre gange så meget i ydelse som en tilsvarende person, der erklæres jobparat.

Forskellen er, at den jobparate får 3500 kroner før skat om måneden i kontanthjælp. Modsat modtager en aktivitetsparat cirka 11.100 kroner. For en uddannelsesparat er tallet 2600 kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis man er udeboende, får den aktivitetsparate stadig 11.000 kroner før skat. Her er ydelsen til en jobparat på 7200 kroner og 6100 kroner for en uddannelsesparat.

Der er ifølge en Cepos-analyse i alt 43.000 unge under 30 år i kontanthjælpssystemet, hvoraf 61 procent erklæres aktivitetsparate.

Liberal Alliance ønsker at skære i kontanthjælpen til unge aktivitetsparate, oplyser beskæftigelsesordfører Laura Lindahl. Også de Konservatives beskæftigelsesordfører, Rasmus Jarlov, er indstillet på at nedbringe kontanthjælpen til unge aktivitetsparate.

19. juli 2026 Politik, Ringriderfesten, Sønderborg

Derfor donerede Daniel Staugaard solæg til herrefrokosten

19. juli 2026 Politik

Solæggene ved årets herrefrokost under Ringriderfesten har udviklet sig til mere end blot en ekstra forret for de godt 2.300 deltagere. Efter at SF’s byrådsmedlem Susanne Blegvad Posselt lørdag over for SønderborgNYT efterlyste en principiel politisk debat om brugen af udvalgstitler ved offentlige arrangementer, svarer sagens hovedperson nu selv på kritikken. SønderborgNYT har været i […]

Læs mere...