Kriminalitet hitter ikke blandt unge

15. maj 2013 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Kriminelle unge i Syd- og Sønderjylland bliver et mere og mere sjældent syn.

Set over perioden fra 2001 til 2012 er antallet af sigtelser mod unge under 18 faldet med 24% i Syd- og Sønderjyllands Politikreds, og den udvikling ser ud til at forsætte.

Unge mennesker vil nødig tage plads i retten.

I første kvartal i år blev 170 børn og unge under 18 år sigtet for vold, hærværk, narkobesiddelse og andre forhold. I første kvartal 2010 var det tal på 246. Det svarer til et fald på 30 %.