Kultur Crew havde stor andel i at DR-dagen lykkedes

21. september 2016 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Gennem et setup fra Danmarks Radio – I Sandhedens Tjeneste – var godt 1300 skoleelever onsdag samlet i Skansen, hvor de fik lov til at se, hvoran der arbejdes med nyheder på tv. Fokus var en tid sat på vinklingen og valget af kilder til en historie, der handlede om et giftigt udslip i Aarhus.

Til “I Sandhedens Tjeneste” skulle eleverne prøve kræfter med at lave breaking news. Der skulle tænkes både hurtigt og klart, når eleverne skulle tage stilling til, hvordan man skelner mellem sande og falske informationer – særligt på de sociale medier.

Artiklen fortsætter under annoncen

Eleverne var sammen med TV Avisens Erkan Özden og et hold med journalister, redaktører og produktionsfolk det team der stod for dagens nyhedsdækning.

Havde selv lavet nyheds-indslag

Skoleklasserne havde inden dagen i Skansen selv lavet hver et nyhedsindslag, hvor de tre, der blev nomineret som de bedste, blev vist.

Sundeved Efterskole havde brugt energien på at lave en historie om det med at kaste sten fra motorvejsbroer.

Løgumkloster Distriktsskole havde talt med asylbørn om at gå i skole og lære dansk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og vinderen blev Signaturskolen fra Esbjerg, der havde kigget på det økologiske landbrug kontra det konventionelle.

Masser af arbejde

Når der kommer 13-1400 mennesker ind i Skansen på en gang – og så til et arrangement, hvor der er tv på, så skal bestemte ting ske på bestemte tider. Det kræver præcision og den sørgede et Kultur Crew for.

“Alle deltagere har et adgangskort rundt om  halsen og dem har vi både gjort klar og delt ud”, siger Line Maria Jacobsen til SønderborgNYT. Ligesom Julie Frølund Christensen, så er hun fra Nordals Skolen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har også guidet de mange elever til de steder, hvor de skulle være, så alt blev, som forventet”, siger Julie Frølund Christensen.

En del af det samlede program var også en koncertoplevelse i Alsion med Baltic Sea Youth Philharmonic, et internationalt eliteorkester bestående af unge stortalenter fra landene omkring Østersøen.

Igen var det lokale, unge Kultur Crew-elever, der fik de mange koncertgængere sendt rettidigt ind på stolerækkerne.

 

Artiklen fortsætter under annoncen

 

5. oktober 2024 112, REGIONALT

Grænsekontrollen intensiveres

5. oktober 2024 112

Rigspolitiet har i samarbejde med Syd- og Sønderjyllands Politi og PET besluttet at intensivere indsatsen ved den dansk-tyske grænse og det skyldes de seneste dages hændelser i København og Stockholm, hvor blandt andet to svenske statsborgere er sigtet for terror. “Den seneste udvikling bekræfter desværre, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Vi følger den nuværende […]

Læs mere...