Kunstskoleeleverne takker af med en udstilling

27. maj 2016 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag eftermiddag var der fernisring på Kunstskolens elever afgangsudstilling, hvor eleverne viser, hvad de har høstet af erfaringer og kunne gennem deres år på BGK-forløbet.

“Det har været fantastisk at følge Jer og opleve den udvikling, der har været i Jeres arbejde, uanset om det er indenfor design, foto, arkitektur eller kunst. Og så har I alle seks jo været på en personlig rejse, der har været udviklende. Og nu er I klar til at tage det næste skridt ind i fremtiden”, siger Kunstskolens leder, Thomas Luna. Han er selv tidligere Kunstskoleelev.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er 24 år siden, jeg stod, hvor I står nu. Og nu står jeg så herhenne”, siger han.

Fredag formiddag brugte Kunstskolens leder på at sidde og tænke på, om eleverne mon nåede at blive klar til ferniseringen. Og det gjorde de – et stykke hen på eftermiddagen.

Fodbold og kunst

Gæstetaler Lars Ole Hansen fra Sønderborghus fik flettet vise ord fra sportens verden ind i sin tale:

“Når det drejer sig om kunst, så gælder det ikke liv eller død. Det er meget vigtigere”, siger Lars Ole Hansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Når I kommer herfra, så er der mange, der vil sige, at i bare sad og legede med pensler og at I hellere på finde et rigtigt arbejde i stedet”, siger han videre.

“Men uanset hvilken retning I går, så kan i komme til at leve et godt liv med jeres kunst, design, arkitektur eller hvad I nu drømmer om. Det er ikke sikkert, at I bliver rige, men I kan sagtens få et godt liv”.

“Og det er jo sådan, at god musik, god kunst og gode fodboldkampe, gør vores liv rigere”, siger Lars Ole Hansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

BGK-udstillingen kan ses på Kunstskolen mellem kl. 11 og 15 både lørdag og søndag.

 

20. juli 2026 Sport, Sydals

Kitesurfere kæmper for deres paradis på Kegnæs

20. juli 2026 Sport

Tre kolleger på Sønderborg Værktøjsfabrik, Søren Stasiak, Dan Christensen og Kim Nissen, taler for tiden dagligt om, hvornår der mon kommer vind til at kitesurfe ved Katholm på Als. De elsker at stå ud på lavt vand med sandet bund og vestenvind i sejl og hår. På det sidste er der trukket mørke skyer op […]

Læs mere...