KV21 – Debat: Venstre opfordrer til at vi værner om vores nyere historie

15. november 2021 Kommunalvalg Skrevet af: Redaktion

Byrådskandidat Maria Frost Andresen, Venstre, skriver: 

Når Vej & Park i 2023 flytter ud til nye lokaler på Ingolf Nielsens Vej bliver grunden på Skovvej sat til salg. Jeg vil gerne opfordre til, at man i forbindelse med salget ser på muligheden for at bevare og modernisere dele af det byggeri, der i dag ligger på området.

Ladegården på – Vej & Park-området -var, da den blev bygget, den eneste gård i området med marker, hvor der i dag er bygget boliger og den er en del af Sønderborgs historie og fortæller en historie om Sønderborgs udvikling gennem det seneste halve århundrede.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er behov for, at byrådet stiller krav til, hvad en køber kan gøre med grunden. Ellers frygter jeg, at se hele området blive jævnet med jorden, og blive erstattet med kedeligt metervare-byggeri, som vi for eksempel har set det med grunden, hvor Teknikum lå.

Der kan være tilfælde, som eksempelvis JF-grunden, hvor fabrikshaller må rives ned for at give plads til nye udstykninger, som er en efterspurgt vare i Sønderborg. Men jeg appellerer til, at man i Sønderborg altid begynder med at se, hvad potentialet er i de eksisterende bygninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Arkitekturen er en del af vores fælles DNA, og jeg tror, vi er mange, der gerne havde set, at garnnøglen på Kamgarns skorsten og facaden på Solofabrikken var blevet bevaret og tænkt ind i det byggeri, som blev opført på de to områder.

Ewers-pakhuset er i dag en del af MultiKulturhuset, og er et rigtig godt eksempel på, hvordan man kan få nyt og gammelt til at spille sammen og fortælle en historie om nutid, fortid og fremtid.

Hvad der er nyt i dag, bliver en gang til historie. Derfor skal vi sikre, at vores bygningsmasse også fortæller historien om Sønderborg – ikke kun den historie der går tilbage til de Slesvigske krige og Sønderborg Slot, men også vores nyere historie.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det handler ikke om at gøre Sønderborg Kommune til et frilandsmuseum. Men det handler om, at vi både udvikler byen, men samtidig passer på vores historie, for når den først er revet ned og er væk, så kommer den aldrig igen.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...