KV21 – Debatindlæg: Der er større udfordringer i Augustenborg end en silo

1. oktober 2021 Kommunalvalg Skrevet af: Redaktion

Byrådskandidat Karen Mølbæk, Socialdemokratiet, skriver:

Lad mig lige slå fast: Jeg går ikke til valg på at bevare siloen i Augustenborg! For der er større udfordringer i kommunen end en silo.

Faktisk mener jeg ikke, at politikere skal føre enkeltsagspolitik eller gøre deres valgkamp til et spørgsmål om én bygnings eksistens. Vi skal have modet til at hæve os over bygrænser og tænke i helheder til gavn for hele kommunen. Nøjagtigt ligesom et samarbejdende byråd med masterplanen får udarbejdet en helhedsplan for havnen i Augustenborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg argumenterer blot for, at vi i vores iver efter at byforny og udvikle havnemiljøer skal undgå, at byerne mister deres originalitet og særpræg. Det gør vi ved at tage udgangspunkt i byernes særlige kendetegn. Siloen er på godt og ondt blevet et vartegn for byen. Måske – og jeg understreger ‘måske’ – kunne det vendes til noget positivt.

Som socialdemokrat er det derimod vigtigt for mig, at havnen bliver tilgængelig for alle og kommer til at rumme en blandet boligmasse. Jeg opfordrer også til, at vi tænker ud af boksen og har blik for byrummet mellem boligerne, der kan udnyttes til skaterbane, friluftbad eller andet.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...