KV21 – Debat: Vi skal hjælpe de unge så de ikke får brug for en psykolog

17. august 2021 Kommunalvalg Skrevet af: Ole Kæhler

Stephan Kleinschmidt, Slesvigsk Parti, skriver:

Antallet af børn og unge med ondt i livet er eksploderet de seneste år. Derfor har Slesvigsk Parti gennem årene haft fokus på mental sundhed og taget bedre trivsel hos børn og unge med sig til forhandlingsbordet da det gjaldt de kommunale budgetter.

Og det med succes.

Siden 2018 har Sønderborg Kommune tilbudt gratis psykologhjælp til unge i alderen 15-25 år og det er med positive resultater. Nu udvides ordningen til også at omfatte et fagprofessionelt tilbud for børn i alderen 6-16 år, der oplever mental mistrivsel.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er godt og helt i tråd med vores politiske intentioner. For ud over at tilbyde gratis psykologhjælp, skal vi på flere måder hjælpe de unge, så behovet for psykologhjælp ikke opstår.

Vi skal videre ad denne vej og gribe så mange som muligt, før de falder ud over kanten. Her er der fortsat behov for en todelt indsats i og i tilknytning til skolerne: Direkte tilbud til børn og unge og målrettet viden og uddannelse til de professionelle voksne.

Og vi skal fortsætte det gode politiske samarbejde og sammen forebygge, at lettere mentale helbredsproblemer i ungdomslivet udvikler risikoadfærd i form af rygning, alkohol -og stofmisbrug, dårlig søvn og fysisk inaktivitet.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...