KV21: Grafisk Arbejde gjorde Venstres ‘Supermand’ klar til lygtepælene

21. oktober 2021 KV21 Skrevet af: Ole Kæhler

Venstre-politiker Thomas Worm Larsen glæder sig til at opdage, hvordan folk reagerer på hans valgplakat, som ikke er helt som de fleste af de andre byrådskandidaters plakater. Og det opdager han lørdag middag, når han og de øvrige byrådskandidater skal ud og hænge deres plakater op.

“Jeg synes, jeg ville skille mig lidt ud og derfor henvendte jeg mig til Grafisk Arbejde i Guderup, hvor jeg snakkede med grafiker Jeppe Nedergaard. Vi nåede frem til, at der skulle laves en karikatur af mig og det blev der gjort”, siger Venstre-manden Thomas Worm Larsen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

I tegningen er der en del symbolik, som kan sætte nogle tanker i gang.

“Jeg er tegnet som en supermand og for mig handler det om, at det at være i Byrådet faktisk kræver, man er lidt af en Supermand. De fleste af os har jo et arbejde ved siden af”.

Grafiker Jeppe Jeppe Nedergaard fortæller, at Supermand også hænger sammen med Thomas Worm Larsens arbejde i Sydals Hallen og også hans fortid i militæret.

“En god karikatur skal sætte tanker i gang hos den, som ser på plakaten – og så har Thomas Worm Larsens plakat også det plus, at den skiller sig ud fra de fleste af de andre”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er ikke alene Thomas Worm Larsen, som får lavet valgplakater hos Grafisk Arbejde.

“Vi laver plakater for Socialdemokratiet og så har vi også lavet nogle specialtryk for Ellen Trane Nørby”, siger ejeren af Grafisk Arbejde, Bastian Dreier Jessen. Hertil kommer stakkevis af andre valgmateriale til flere af partierne.

Bastian Dreier Jessen har været eneejer i den 35 år gamle virksomhed i 11 år.

Redaktionen anbefaler:

Bliv opdateret på de aktuelle valgtemaer og emner, når en række af de opstillingsberettigede partier og lister til Kommunalvalget mødes i SønderborgNYT TVs valgdebatter ’Mød Partierne’ som du finder på SønderborgNYT TV her.

4. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Kontrakten er skrevet under – nu kan der rives bygninger ned i Nørager

4. maj 2024 Samfund

Fredag blev kontrakten om nedrivning af Nørager skrevet under og det var et øjeblik præget af refleksion over en lang proces, glæde over lokale kræfter og en forventning om at få det bedste ud af situationen, man er blevet sat i, skriver Salus på deres hjemmeside. Teknisk chef for SALUS Boligadministration, Brian Skou Juhler Larsen, […]

Læs mere...