KV21: Regnbue-vælgermødet handlede om lige muligheder for alle

11. november 2021 KV21 Skrevet af: Ole Kæhler

En stor del af de mennesker, som er bøsser eller lesbiske – eller på anden måde en del af lgbt+miljøet, føler sig tit og ofte udenfor – og nogle af dem bliver også chikaneret og andre bliver udsat for vold.

Jesper Smaling, Socialdemokratiet, Maria Frost Andresen, Venstre, Tom Holden Jensen, Slesvigsk Parti og Jørgen Jørgensen fra SF var politikerne, som fik chancen for at høre, hvordan det er at være LGBT+person i Sønderborg, mens LGBT+personer fik chancen for at blive klogere på, hvem de skal stemme på.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er foreningen ‘Lev og Lad Leve’, som stod for arrangementet og dragqueen Mizz Privileze styrede alle sikkert gennem en gang speed-dating, inden der blev lavet et politikerpanel.

“Jeg kan fortælle, at vi i foreningen Lev og Lad Leve arbejder på at stoppe volden mod bøsser, som bliver tævet bare fordi de elsker en mand. Og vi arbejder på at stoppe, at kvinder bliver voldtaget af en mand, som mener, at det vil få dem til at elske mænd i stedet”, sagde Mizz Privileze.

Speeddatingen foregik sådan, at de fire kandidater sad ved hver sit bord og vælgermøde-deltagerne blev flyttet rundt i små grupper, så politikerne kunne møde flest muligt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Niels på 31 år ville gerne vide, hvad politikerne kan og hvad de vil gøre for at LGBT-miljøet i Sønderborg kan vokse, mens Liv ville vide, hvad kandidaterne vil gøre for at Sønderborg kan rumme alle sexualiteter.Det blev fortalt, at det er svært at være ‘anderledes’ i både folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.

“De gør det rigtigt godt i Flensborg, hvor der er et diskotek, som har åbent for LGBT-arrangementer og kommunen støtter dem”, sagde Niels og tilføjer, at sådan noget som Prid Parade er vigtigt.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Den viser, at vi er her og det er jo sådan, at der er en del mennesker, som flytter fra kommunen, fordi de vil bo et sted, hvor der er et LGBT-miljø, som de kan være en del af”, siger han.

Du kan SE BILLEDER HER .

Redaktionen anbefaler:

Bliv opdateret på de aktuelle valgtemaer og emner, når en række af de opstillingsberettigede partier og lister til Kommunalvalget mødes i SønderborgNYT TVs valgdebatter ’Mød Partierne’ som du finder her på SønderborgNYT TV.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...