KV21: Venstre vil have yderligere 900 studiepladser til Sønderborg

28. marts 2021 KV21 Skrevet af: Redaktion

Venstre fremlægger i dag et nyt uddannelsesudspil, der frem mod 2025 skal tiltrække og udbygge en række uddannelser i Sønderborg.

Det er uddannelser indenfor såvel energi og robottics som Sønderborg allerede er kendt for, men også en udbygning af professionsuddannelserne indenfor pædagogik, den nære sygepleje, bioanalytiker.

Derudover forslår Venstre en række turismerelaterede uddannelser, der både kan understøtte det voksende antal restauranter, hoteller og turistaktører i Kommunen, men også sikres ’føruddannelse’ af de mange som det kæmpe Nordals Ferieresort vil skulle beskæftige når det slår dørene op om tre år.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Venstres mål er 900 nye studiepladser i Sønderborg frem mod 2025. Det er ambitiøst, men på ingen måde urealistisk og det vil kræve et bredt ikke bare politiske samarbejde, men også inddragelse af alle relevante aktører. Derfor foreslår vi også konkret, at Sønderborg byråd nedsætter et såkaldt §17, stk 4 udvalg, der er et midlertidigt udvalg som kommunalbestyrelsen kan nedsætte med såvel politiske som eksterne medlemmer. Snak er ikke nok, der skal handling til”, siger Venstres borgmesterkanidat, er Ellen Trane Nørby, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udspillet følger i kølvandet på det uddannelsesudspil, Venstre fremlagde i februar, hvor vi slog fast, at vi frem mod 2025 vil Venstre placere 7.000 nye studiepladser udenfor landets største byer. Et udspil, der også ændrede væsentligt ved finansieringsmodellen for de decentrale uddannelsescampusser, så der gøres mere økonomisk attraktivt at sikre uddannelser i hele Danmark, hvor det i dag er en økonomisk byrde for de uddannelsesinstitutioner, der tilbyder uddannelser på flere matrikler.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Med udspillet kommer vi både med bud på helt konkrete uddannelser som vi gennem tæt kontakt med uddannelsesinstitutionerne i området ved, at de ønsker og som det med de kommende forhandlinger i Folketinget også vil være realistisk at få placeret i Sønderborg”, siger borgmesterkandidaten.

“Det skal ske enten gennem styrkelse af vores eksisterende campusser eller ved at oprette såkaldte satellitter/filialer af uddannelser, hvor hovedafdelingen allerede er placeret et andet sted. Men udspillet indeholder også en vision for den samlede udvikling af Sønderborg som fremtidens uddannelses by i et historisk forankret men samtidigt meget internationalt orienteret grænseland, hvor man som studerende både møder et unikt studiemiljø, har boliggaranti under uddannelsen og mulighed for relevante studiejob”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udspillet vil både udvikle Sønderborg som en attraktiv og tillokkende by at studere i, men udspillet skal også samtidig være med til at sikre, at vi får vendt den meget negative befolkningsudvikling som kommunen har oplevet gennem den seneste årrække. Alene siden 2014 er der mistet 1044 indbyggere i nettotal i Sønderborg Kommune, og gennemsnitsalderen i kommunen er samtidigt blevet højere og med mange seniorer udenfor arbejdsmarkedet.

Derfor vil der samtidig skulle oprettes flere kollegier og studieboliger i Sønderborg og sikres, at der fortsat kan garanteres både bolig og studiejob til alle de unge, der fremover skal vælge Sønderborg til som uddannelsesby. Det er et varemærke, og noget vi fremover skal brande os langt mere tydeligt på, skriver Venstre.

Artiklen fortsætter under annoncen