Siden borgmester Erik Lauritzen trådte frem for pressen på valgnatten omkring klokken 01 natten til onsdag og meddelte, at han havde fået 18 mandater bag sig som borgmester, har der været tavst fra den nye flertalsgruppe.
Det, som endnu ikke er på plads, er den endelige konstitueringsaftale mellem Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Slesvigsk Parti og Dansk Folkeparti.
Aftalen skal fastlægge politikken i Sønderborg for de kommende fire år og give overblik over udvalgsposter samt, hvem der får de såkaldte ‘politiske ben’ – altså poster i blandt andet SONFORs bestyrelse.
Og dem, der står uden for konstitueringsaftalen – Venstre, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne – kan blot vente på at se, hvordan de skal agere politisk i oppositionen.
Ventetiden bruges dog også på at rette skytset mod især de to partier, der valgte at bakke Erik Lauritzen op på valgnatten: Slesvigsk Parti og i særdeleshed Dansk Folkeparti, der trods valgforbund med de øvrige blå partier, valget at bakke op om den røde fløj i byrådet.
Kommende byrådsmedlem for Danmarksdemokraterne, Niels Benjamin Sørensen, havde set frem til et valg, hvor Sønderborg Kommune kunne få et borgerligt flertal og en borgmester, han med ro i sindet kunne bakke op om med Danmarksdemokraternes to mandater.
Men sådan gik det ikke og ifølge ham var mulighederne til stede, men de blev tabt på gulvet før de overhovedet blev afprøvet.
“Jeg gik ind i valgkampen med et klart håb om et borgerligt flertal. Det kunne have givet en blå borgmester, jeg som Danmarksdemokrat kunne støtte, og en retning der pegede fremad for kommunen. Men det kræver selvfølgelig, at de partier der kalder sig borgerlige, også agerer borgerligt, når konstitueringen begynder”, siger Niels Benjamin Sørensen til SønderborgNYT.
Under konstitueringen blev det hurtigt tydeligt for ham, at ikke alle partier med borgerlige mærkesager delte den ambition. På afstand kunne han se, at både Dansk Folkeparti og Slesvigsk Parti valgte at indgå en konstituering med Socialdemokratiet, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti.
Det blev afgørende for, at Socialdemokratiets Erik Lauritzen kunne sætte sig i borgmesterstolen.
“Her viste især Slesvigsk Parti og Dansk Folkeparti sig som partier, der var langt mere interesserede i at få raget udvalgsposter til sig end i at skabe et borgerligt flertal. Dansk Folkeparti forlod jo den borgerlige mulighed, før den næsten var begyndt og søgte målrettet mod Socialdemokratiet, og det blev tydeligt meget hurtigt”, ifølge Niels Benjamin Sørensen
Ifølge ham signalerede Dansk Folkeparti på intet tidspunkt, at de ønskede et borgerligt samarbejde.
“Som jeg ser det, havde Dansk Folkeparti allerede besluttet sig. De afviste en borgerlig konstituering sammen med Slesvigsk Parti på selve valgaftenen. Og før valgresultatet overhovedet lå fast, kunne man ikke finde Dansk Folkeparti, fordi de sad i forhandlinger med Socialdemokratiet. Det er svært at få til at hænge sammen med, at de indgik i et borgerligt valgforbund før valget”, siger Danmarksdemokraternes nye mand i byrådet.
Han undrer sig derfor over det signal, som Dansk Folkeparti sendte til vælgerne inden valget.
“Det er jo påfaldende, at Dansk Folkeparti gik med i et borgerligt valgforbund, når de tilsyneladende selv mener, de passer bedre sammen med Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Det bør man som vælger kunne regne med at få at vide på forhånd”, siger han.
Også Slesvigsk Parti skuffede hans forventninger. Partiet gik til valg på brede løsninger og en midtsøgende tilgang, men endte med at placere sit mandat i den smalle venstreside.
“Det kom bag på mig, at Slesvigsk Parti, som talte for brede løsninger over midten, endte med at sikre Socialdemokratiets borgmesterpost sammen med netop de fløje, som partiet mente fyldte for meget”. Og når man kigger på resultatet, så fik Slesvigsk Parti jo reelt kun én ting ud af konstitueringen: En god formandspost til deres spidskandidat, men intet bredt samarbejde. Det siger noget om prioriteringen”, siger han.
For Niels Benjamin Sørensen var den største overraskelse, at mandatfordelingen faktisk kunne have givet flertal til en borgerlig konstituering, hvis Dansk Folkeparti havde valgt en anden vej:
“Der kunne have stået et andet flertal, som vi i Danmarksdemokraterne gerne havde bakket op. Men når partier, der kalder sig borgerlige, vælger at lægge sig sammen med venstrefløjen, så forsvinder den mulighed selvfølgelig. Det er en ren prioriteringssag”.
Som kommende byrådsmedlem mener han, at processen bør være tydelig for vælgerne.
“Jeg synes, vælgerne har krav på at få at vide, hvad der faktisk skete. Mange stemte på partier, de troede ville arbejde for en borgerlig retning – men de valg blev ikke taget bagefter. Det må man kunne stå ved”, siger Niels Benjamin Sørensen.
Selv håber han, at fremtidige valg skaber større klarhed og større trofasthed over for de linjer, partierne melder ud.
“Hvis Sønderborg Kommune skal have et blåt byråd, kræver det, at partier med borgerlige mærkesager også tager borgerlige valg efter valget. Ellers ender det på samme måde hver gang”.
Danmarksdemokraterne kom ind i byrådet med to mandater ved tirsdagens valg.
