KV25: Politisk splittelse – Venstre føler sig snydt, men Erik Lauritzen holder døren åben

Jimmy Simonsen kritiserer forløbet hvor Venstre aldrig kom til bordet

Jimmy Simonsen kritiserer forløbet hvor Venstre aldrig kom til bordet

19. november 2025 Kommunalvalg Skrevet af: Lise Kristensen

Venstres borgmesterkandidat Jimmy Simonsen ventede forgæves på en invitation fra den nu genvalgte borgmester Erik Lauritzen til en snak om fordeling af poster i det nye byråd.

”Vi havde en aftale om, at Venstre som det første skulle mødes med Socialdemokratiet, når valgresultatet var kendt. Vi må bare konstatere, at den aftale ikke blev overholdt. Hvorfor ved jeg ikke”. sagde Jimmy Simonsen til SønderborgNYT, da valget var slut, og mandatfordelingen var kendt.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi havde en aftale med Dansk Folkeparti om, at vi skulle have afsøgt det blå flertal, men DF sprang i målet. Det må vi tage til efterretning. Sådan er lokalpolitik”, siger den detroniserede borgmesterkandidat, der finder fremgangsmetoden underlig, men ikke vil sige, han er skuffet.

Dansk Folkepartis Stefan Lydal fortæller, at det blå flertal hurtigt var afsøgt, og at det derefter stod tydeligt og klart, at der ikke ville blive noget blåt flertal.

”Der var 15 blå og 15 røde mandater med Slesvigsk Parti i midten. Al historik siger, Slesvigsk Parti vælger den røde vej. Derfor valgte vi at gå derhen, hvor flertallet er. Det er der, indflydelsen ligger”, fortæller Stefan Lydal.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han mener, at en aftale i blå blok ikke førte til noget:

”Man må kende sin besøgelsestid og kunne tælle til 16. Der var flertal bag borgmesteren, og man skal være med, når aftalen lukkes. Det nytter ikke at komme rendende flere timer senere. Man skal være med, når der forhandles. Det har Venstre ikke været”, siger Stefan Lydal, der har fået Tobias Brus Mikkelsen med ind i byrådet og har fordoblet sit mandat, så Dansk Folkeparti fremover har to mandater i det nye byråd.

Erik Lauritzen fortæller til SønderborgNYT, at han godt kan mærke skuffelsen:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Sådan er det, når man har tabt. Så må vi snakke med Venstre, når de har haft tid til at overvinde skuffelsen og se, om vi kan opnå det, der skal til, for at få dem med i en aftale. Jeg vil godt have dem med i en aftale på de rigtige præmisser”, siger borgmesteren.

Han mener, at Venstre og Socialdemokratiet har en fælles interesse i at fortsætte det gode samarbejde.

”Det er jo ikke Venstre, der har sagt, de ikke vil pege på en socialdemokratisk borgmester. Døren er åben. Jeg har stor respekt for Dansk Folkepartis Stefan Lydal. Jeg har samarbejdet med Stefan i 16 år. Vi har altid haft et godt samarbejde. Jeg er godt klar over, der har været stort pres på ham fra den borgerlige fløjs side”, siger Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Se hele interviewet med Jimmy Simonsen her.

Du kan se den nye mandatfordeling i byrådet her og se pressemødet, hvor Erik Lauritzen præsenterede sit nye flertal bag ham som fortsættende borgmester.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...