Lægevagten skal igen i udbud

10. august 2023 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Som en del af lægevagtsaftalen mellem Region Syddanmark og PLO-Syddanmark overtager regionen betjeningen af lægevagten kl. 23.00-08.00 alle ugens dage fra 1. februar 2024. Derfor sendte regionen i forsommeren natbetjeningen i udbud for at undersøge, hvordan lægevagten fremover kan betjenes om natten. Dog uden held.

Derfor sendes betjeningen af lægevagten om natten nu i et nyt udbud. Det har regionsrådet vedtaget på et ekstraordinært regionrådsmøde 9. august, hvor et flertal i regionsrådet stemte for forslaget. Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stemte imod forslaget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen Bo Libergren håber, at et nyt udbud vil resultere i bud på opgaven.

”Vi har i forbindelse med det tidligere udbud været i dialog med flere leverandører, som har vist interesse for udbuddet. Derfor justerer vi udbuddet, så det forhåbentlig giver flere mulighed for at byde på opgaven”, siger han i en pressemeddelelse.

Udbuddet omfatter en model, hvor natbetjeningen varetages af en privat leverandør samt en alternativ model, hvor det vil være regionens ansvar at organisere og bemande sygebesøg. Derudover undersøger Region Syddanmark også muligheden for selv at bemande lægevagten om natten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Regionsrådet træffer beslutning om, hvorvidt en ekstern leverandør eller Region Syddanmark selv skal varetage opgaven senest 1. oktober.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...