Læserindlæg: 103 millioner på bordet – hvorfor tøver Sønderborg Kommune?

Arkivfoto

Arkivfoto

13. oktober 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

Preben Thorsen, byrådskandidat for Moderaterne, skriver

Læserindlæg: Vi går glip af statslig støtte og lokale muligheder

Med ældrereformen er der åbnet en ny og vigtig dør for landets kommuner: Muligheden for at etablere såkaldte lokalplejehjem. Det er plejehjem, der drives som kommunalt ejede aktieselskaber med lokal bestyrelse og mere frihed til at skabe noget, der matcher netop borgernes behov og lokalsamfundets værdier.

Det handler om frisættelse, valgfrihed og livskvalitet for vores ældre – og om at skabe stærke fællesskaber omkring velfærden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men desværre har Sønderborg Kommune valgt ikke at gå i gang med at undersøge potentialet i lokalplejehjem – jeg har forståelse for at forvaltningen i 2025 har rigeligt at se til med ældrereformen som helhed, men jeg efterlyser en tilkendegivelse at der gribes ud efter den håndsrækning der gives mulighed for i form at statslig støtte til lokalplejehjem.

Et ja tak til mere frihed og flere muligheder for vores ældre.

Der er afsat 103 millioner kroner i en pulje til kommuner, der ønsker at gå forrest. Puljen skal støtte etableringen af lokalplejehjem og dække opstartsomkostninger, juridisk bistand og kompetenceudvikling.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg mener det er mulighed for at lave fundamentet til ændring i plejehjem strukturen, hvor civilsamfund, erhvervsliv og medarbejdere tager fælles ansvar – og hvor tilkøbsydelser giver borgerne mere at vælge imellem.

Det er ikke alle ældre, der ønsker det samme, derfor skal vi tilbyde mere end ét valg – derfor giver lokalplejehjem god mening. Samtidig skal vi turde gå nye veje med organiseringer, hvor medarbejdere og bestyrelser får mere ansvar – og hvor borgerne oplever nærhed og fællesskab som en del af hverdagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi står over for en aldrende befolkning og stigende pres på ældreplejen som vi ikke kan løse alene med flere varme hænder – vi skal også tænke i nye strukturer og udvidelse af pleje kapacitet.

Når staten kommer med en konkret håndsrækning – både økonomisk og rådgivningsmæssigt er det kommunens opgave at forfølge muligheden for at skabe flere valgmuligheder, frihed og kvalitet i ældreplejen – det vil Moderaterne i Sønderborg kommune arbejde for.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...