Læserindlæg: Børn i fattigdom skal også mærke, det er sommer

Arkivfoto

Arkivfoto

25. juli 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

Susanne Blegvad Posselt, spidskandidat for SF, skriver:

Læserindlæg: Børn under fattigdomsgrænsen: Ferie er ikke luksus – det er livskvalitet

Omkring 770 børn i Sønderborg Kommune vokser op i familier under fattigdomsgrænsen. Det svarer til næsten ét barn i hver skoleklasse. På landsplan er det over 49.000 børn. Det er børn, som ikke kommer på ferie, ikke inviterer venner hjem og ofte går glip af det fællesskab, som mange af os tager for givet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når vi selv pakker bilen og tager afsted til sommerhus eller charterrejse, tænker de færreste af os over, at nogle børn bliver hjemme hele sommeren – uden oplevelser, uden afbræk, og ofte uden voksne med overskud til at skabe små lyspunkter.

Derfor er det så vigtigt, at vi i Sønderborg har dygtige medarbejdere, engagerede frivillige og gode lokale foreninger, som skaber aktiviteter, sommerlejre og fællesskab for børn, der ellers ville blive glemt. Tak til jer – I gør en kæmpe forskel, der ikke kan måles i kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men selv med alle de gode tiltag, må vi stadig spørge:

Når vi ved, at tilbuddene findes – kan vi være sikre på, at alle børn bliver nået?
Accepterer vi for let, at nogle børn må nøjes – år efter år?

Som spidskandidat for SF i Sønderborg vil jeg kæmpe for de børn, som vokser op i fattigdom, og at alle børn – uanset baggrund – får adgang til oplevelser, fritid og fællesskab. Det kræver mere opsøgende indsats, mindre bureaukrati og mere åbenhed om, at hjælp ikke er noget at skamme sig over.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi må aldrig glemme, at barndommen ikke kan tages om. Og at ferie for nogle børn ikke handler om luksus – men om at få et pusterum i et liv, der allerede er for hårdt.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...