Læserindlæg: Hvad mener Liberal Alliance med ‘smarte løsninger’ i Sønderborg?

Arkivfoto

Arkivfoto

13. oktober 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

Henrik Rathje, Egernsund, byrådskandidat for Socialdemokratiet, skriver:

Læserindlæg: Spørgsmål til Janne og Frederik, Liberal Alliance i Sønderborg

I jeres plan for at finde 100 millioner kroner i Sønderborg Kommune skriver I, at I vil ’gøre tingene smartere’ og lave ’små kloge investeringer’. Men hvad betyder det egentlig i praksis?

Hvilke opgaver er det, der skal gøres smartere – og hvordan? Hvilke ’kloge investeringer’ taler I om, og hvor skal pengene komme fra? Når man investerer, skal man som regel bruge flere penge, før man sparer – så hvor mange millioner skal der egentlig findes, før regnestykket går op?

Artiklen fortsætter under annoncen

Og hvis der skal flyttes eller fyres medarbejdere undervejs, så vær ærlige om det: Hvor mange skal have et nyt job, og hvilke faggrupper bliver ramt?

Lige nu lyder det mest som om, Liberal Alliance vil spare 100 millioner uden at nogen skal mærke det. Det ville være forfriskende, hvis I kom med eksempler på, hvordan I vil nå mållinjen – uden at gemme jer bag ord som ’effektivisering’ og ’smarte løsninger’.

Svar til Henrik Rathje fra Frederik Klakk, Liberal Alliance:

Artiklen fortsætter under annoncen

De 100 mio. kroner er et pejlemærke og et startskud. Det er ikke en færdig sparerliste eller en pegepind mod bestemte områder. Målet skal få os i gang, samle kræfterne og holde retningen: mindre bøvl – mere velfærd.

Vi lover en åben proces, hvor vi lytter til borgere og medarbejdere og finder løsninger, der virker i hverdagen. Vi vil skabe mere velfærd for de samme penge – også ved at finde de steder, hvor ressourcerne ikke giver nok værdi i dag.

Som din partifælle Didde Lauritzen sagde i en anden sag:

Artiklen fortsætter under annoncen

’Vi har stor respekt for, at ingen af os er konsulenter eller eksperter i beregninger. For os handler det om at få sat undersøgelsen i gang og få belyst mulighederne, inden vi beslutter, hvad der er bedst for borgerne’.

Præcis sådan griber vi det an: 100 mio. kroner-målet sætter processen i gang – vi måler, lærer og gør det, der virker.

Hvor kommer pengene fra? Kommunepotentialet i Sønderborg er over 10 % (600+ mio. kroner). Vores del hentes ved at fjerne bøvl: færre unødige sager, kortere sagsgange, færre klager, mindre dobbeltarbejde. Enklere processer frigør timer og kroner til det, der virker. Vi starter småt med få, konkrete forsøg og stop/go efter kort tid.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvad med medarbejderne? Netto ingen fyringer. Vi bruger samme ramme klogere og flytter opgaver tættere på borgerne.

Hvorfor et mål? Fordi klare mål giver retning – ligesom i industrien. Vi tør kigge i maskinrummet og finde de simple greb, der giver størst effekt. Det er dét, vi mener med mere velfærd for de samme penge.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...