Jesper Højmark Esbensen, Sønderborg, byrådskandidat for Det konservative folkeparti, skriver:
Læserindlæg: Sønderborg skal tiltrække skatteborgere, ikke skatteudgifter
Har man siddet i en skolebestyrelse, ved man, at elevernes resultater hænger tæt sammen med de boligområder, de kommer fra. Der er en tydelig sammenhæng mellem familiernes ressourcer og de boligtyper, de bor i. Parcelhusområderne rummer typisk familier med stabile indkomster og stærke værdier omkring uddannelse og ansvar.
I de almene boligområder bor der oftere familier, som har færre ressourcer at trække på – og det afspejler sig desværre i skolernes resultater. Det samme mønster går igen i kommunens økonomi. Kommuner med mange almene boliger har som regel et svagere skattegrundlag. Når der bygges flere boliger med kommunal støtte, og færre til dem der kan og vil investere i egen bolig, så forskydes balancen – og det er som regel skatteborgerne, der ender med regningen.
Sønderborg kommune har allerede en høj andel af almene boliger – 24%. Det er et højt tal sammenlignet med andre provinsbyer. Det forpligter. For hver gang vi udvider den sektor, skal vi være sikre på, at det sker med et klart formål om at hjælpe de rette.
Derfor er det bekymrende, at vi i stigende grad ser almene projekter, som i praksis ikke kan fyldes med lokale borgere. F.eks. skal der på Materialegårdens gamle grund opføres 600 almene boliger (studie og almene). Det er boliger til de hovedsageligt udenlandske studerende som SDU har lokket hertil.
Kommunen laver strategier og har konsulenter ansat for at tiltrække udlændinge. Man må formode at mange flytter ind i de billigere huse der findes længere ude på landet. Mange hjemmeunderviser deres børn, hvilket ikke harmoner med integration i Danmark.
En del er pensionister og nogle har en lav indkomst. Mange flytter hertil af livskvalitetshensyn – for at få mere ro, nærhed til naturen og en bedre balance mellem arbejde og familieliv. Det er alt sammen forståelige ønsker, som vi alle kan sympatisere med.
Men som kommune har vi et ansvar for at sikre, at tilflytningen også styrker – og ikke svækker – vores fælles økonomi og velfærd. Hvis tilstrømningen af lavindkomstgrupper ender med at øge presset på vores velfærdssystem, sker det på bekostning af de danskere, vi først og fremmest skal passe på. Det er derfor afgørende, at Sønderborg fører en ansvarlig bosætningspolitik, hvor kvalitet og bæredygtighed vejer tungere end kvantitet.
At Sønderborg kan tiltrække ny borgere, er i sig selv positivt, men vi bør turde stille spørgsmålet: Hvem er det egentlig, vi tiltrækker – og hvad betyder det for kommunens langsigtede økonomi og sociale sammenhængskraft? På den korte bane har VIVE vurderet Sønderborgs ønske om at opnår 77000 indbyggere i 2030 til at koste op til 32 mio. om året.
Når Materialegården nu foreslås omdannet til studieboliger, som senere kan blive almene boliger, er det ikke blot et spørgsmål om byudvikling. Det handler om retningen for hele kommunen – som bogstaveligt talt bliver støbt i beton. Ønsker vi at fastholde et stærkt skattegrundlag og et lokalt fællesskab bygget på ansvar og pligt, eller vil vi lade Sønderborg glide i retning af en kommune, hvor flere skal forsørges, og færre bidrager?
Vi konservative mener, at Sønderborg skal stille krav. Vi skal sikre, at dem, der flytter hertil, også ønsker at være en del af Danmark – og bidrage til fællesskabet. Det er ikke urimeligt at forvente, at nye borgere er økonomisk og socialt rentable på sigt. Det er sund fornuft og ansvarlig politik.
Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].
