Læserindlæg: Når alarmen går, er det dine naboer, der rykker ud – giver vi dem gode nok vilkår?

Arkivfoto

Arkivfoto

7. november 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

Lisa Jonasson, Broager, byrådskandidat for Venstre, skriver:

Læserindlæg: Styrk de frivillige brandværn – de skaber tryghed i hele Sønderborg

De frivillige brandværn er en af de stærkeste søjler i vores lokalsamfund. Når alarmen går, står helt almindelige borgere klar til at rykke ud dag og nat, for at hjælpe dine og mine naboer, beskytte vores bygninger og redde liv. De gør det ikke for egen vinding, men fordi de føler et ansvar for fællesskabet. Det fortjener både respekt og bedre rammer.

Artiklen fortsætter under annoncen

De frivillige brandværn har brug for bedre støtte til tidssvarende udstyr, ordentlige faciliteter og gode arbejdsvilkår. Det handler ikke kun om brandslukning. Det handler om tryghed, sammenhængskraft og udførelse af en meget vigtig kerneopgave i hele kommunen.

I et område med mange lokalsamfund og store afstande er de frivillige brandværn helt uundværlige. De er ofte de første på stedet, når ulykken sker, og de spiller en vigtig rolle i både beredskab og lokal identitet. Mange steder fungerer brandstationen som et naturligt samlingspunkt – et sted, hvor man mødes, hjælper hinanden og tager ansvar.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men flere værn kæmper med forældet materiel, udfordringer med rekruttering og usikkerhed om fremtiden. Det er ikke rimeligt, når vi ved, hvor stor en indsats de yder – frivilligt og med hjertet.

Venstre ønsker stærke lokale beredskab, hvor tryghed og frivillighed går hånd i hånd. Vi skal anerkende, at de lokale brandværn ikke bare redder liv, de binder vores samfund sammen.

Derfor vil jeg arbejde for:
Optimeret støtte til relevante materiel.
Et tættere samarbejde mellem kommunen og brandværnene.

Artiklen fortsætter under annoncen

En målrettet indsats for at tiltrække og fastholde nye frivillige.

Tryghed begynder lokalt og den bæres af mennesker, der tager ansvar. De fortjener vores fulde opbakning.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...