Læserindlæg: Naboerne til kunstgræsbanen er ikke imod fodbold – men ønsker ordentlig myndighedsbehandling

Læserindlæg: Kunstgræsbanen bør samle os om ansvarlige løsninger

Arkivfoto: Michael Kjær

Læserindlæg: Kunstgræsbanen bør samle os om ansvarlige løsninger

Arkivfoto: Michael Kjær

16. maj 2026 Politik Skrevet af: Redaktion

Henrik Bielefeldt, på vegne af nabogruppen omkring kunstgræsbanen ved Sønderborg Stadion, skriver:

Læserindlæg: Lad os finde en langtidsholdbar løsning

Tak til Kim Agerley fra Liberal Alliance for et sagligt og principielt læserbrev om kunstgræsbanen ved stadion bragt den 15. maj 2026 i SønderborgNYT.

For os naboer har sagen aldrig handlet om at være imod fodbold, børn eller idrætsliv i Sønderborg by. Det handler om, at også kommunen skal overholde gældende regler og tage hensyn til de mennesker, der bor tæt på de beslutninger, der træffes.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor er det også vigtigt, at debatten nu i højere grad handler om retssikkerhed, myndighedsansvar og ansvarlig brug af skatteborgernes penge. Ankestyrelsen har vurderet, at banen blev etableret uden den nødvendige myndighedsbehandling.

Det er et alvorligt forhold, uanset om man er nabo, politiker eller fodboldspiller. Når almindelige borgere forventes at rette ind efter reglerne, må det samme naturligvis gælde kommunen. Den lovgivning har ikke ændret sig, selvom man har ændret en vejledning om opførelse af kunstgræsbaner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi er derfor glade for, at der nu peges på en løsning, som kan være langtidsholdbar. Det har alle parter brug for – både naboer, brugere og kommunen.

Dermed også sagt, at vi som naboer kan bakke op om Kim Agerleys forslag om, at kunstgræsbanen kan indgå i en lovlig løsning, hvis brugsretten overdrages til Statsskolen og alene anvendes inden for skoletiden, samtidig med at der etableres indhegning, så banen bruges efter planlagte tider.

Samtidig håber vi, at politikerne fremadrettet vil prioritere de nødvendige investeringer i fodbolden, som oplever stor tilslutning og udvikling – ikke mindst efter denne bane er blevet etableret – og samtidig sikre, at naboer bliver inddraget tidligt i processen, og at myndighedsarbejdet udføres grundigt og korrekt fra starten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det vil være med til at sikre, at man ikke igen havner i en lignende situation. Det skylder man både borgerne, foreningerne – og vores fælles retsfølelse.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

20. juli 2026 Sport, Sydals

Kitesurfere kæmper for deres paradis på Kegnæs

20. juli 2026 Sport

Tre kolleger på Sønderborg Værktøjsfabrik, Søren Stasiak, Dan Christensen og Kim Nissen, taler for tiden dagligt om, hvornår der mon kommer vind til at kitesurfe ved Katholm på Als. De elsker at stå ud på lavt vand med sandet bund og vestenvind i sejl og hår. På det sidste er der trukket mørke skyer op […]

Læs mere...