Læserindlæg: Skansegården – overraskende kovendinger

13. marts 2020 Sønderborg

Charles Ginnerskov, ejer af Skansegården, skriver:

Stefan Lydal fra Dansk Folkeparti er næstformand i Teknik- og Miljøudvalget og har ved adskillige lejligheder tilkendegivet, at han er stærkt imod en nedrivning og genopbygning af Skansegården. Fredningsnævnet delte ikke hans holdning, hvilket har fået Lydal til at kalde Fredningsnævnets afgørelse for grotesk.

”Det er meget upræcist og elastik i metermål.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og hvad er fredningen af området så værd”, siger Stefan Lydal og er bange for, at det kan være en rutsjebane i forhold til fremtidige ønsker om bevarelse af gammelt byggeri.

”Kommer det til en politisk behandling, vil jeg argumentere for en bevarende lokalplan”, har Stefan Lydal sagt.

Dybbølfredningen omfatter – som Stefan Lydal også selv siger – kun landskabet og ikke bygningerne på området. Skansegården har aldrig været fredet, kun været klassificeret som bevaringsværdig.

Lydals kompromisløse holdning i denne sag har fået os til at tage et kig på hans engagement i nogle af de tidligere sager af lignende karakter.

Nedrivning i Hertugbyen Augustenborg

I Augustenborg er der gang i et projekt, der skal udvikle hertugbyen som turistmæssig trækplaster i stil med Ballum, Fredericia og Christiansfeld – der sidste år blev en del af Unesco verdensarv. Der er tale om et totalmiljø af meget høj kvalitet og en karakter, som i Danmark har Slotsgade i Møgeltønder som eneste reelle sidestykke. Derfor gør kommunen sig håb om at få del i betragtelige fondsmidler til bevaring af hertugbyens historiske bymidte. Det kræver, at de bevaringsværdige strøg udvides til at omfatte en større del af byen.

Alligevel var Stefan Lydals stemme med til at skabe politisk flertal for at jævne ejendommen Stavensbølgade 24 i Augustenborg med jorden, selv om forvaltningen opfordrede til § 14 forbud.

Han udtalte dengang:

“Vi har lagt op til, der skal bygges et Augustenborg-hus med krav til tag, farve og materialer. På sigt skal lokalplanen bevare de gamle huse intakte, men det er et blandet miljø præget af tidens udvikling. Der ligger for eksempel også funkishuse. Dem kan jeg godt lide, men det er ikke, hvad man umiddelbart forbinder med Augustenborg. Stavensbølgade 24 stod ikke til at redde.”

Tilladelse til nedrivning af Teknikum 

Da et flertal i teknik- og miljøudvalget godkendte en lokalplan og plantillæg, der muliggjorde nedrivning af Teknikum og opførelse af fire punkthuse i 5-6 etager med i alt 44 lejligheder – var Stefan Lydals stemme med til at sikre flertallet. Bygningerne var bevaringsværdige i klasse 3 og 4 efter SAVE skalaen, og der kom i høringsperioden ni indsigelser – blandt andet fra Museum Sønderjylland, Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd Sønderjylland og Grundejerforeningen Blegen.

Pakhuset 

Da bølgerne om Ewers Pakhus gik højt, var dilemmaet, om pakhuset skulle bygges om til multikulturhus, eller om det skulle rives ned. Lydal var ikke i tvivl.

“Pakhuset skal rives ned,” udtalte han. ”Det er ikke bevaringsværdigt og er i en tilstand, hvor det vil komme til at koste rigtigt mange penge at få det sat i stand,” sagde han.

Det kom dog ikke til at ske.

Den røde tråd?

Som almindelig observatør kan det være svært at se den røde tråd gennem Stefan Lydals beslutninger i de enkelte sager, og vi vil være meget interesseret i at vide, hvad der får Skansegården til at skille sig helt ud i forhold til de andre eksempler. Da Lydal selv har opfordret til en åben debat om nedrivningen af Skansegården og andre bevaringsværdige bygninger, lægger vi gerne spalteplads til hans svar. Måske er hans vælgere lige så nysgerrige, som vi er?

Venstres tidligere borgmesterkandidat skal ligeledes være meget velkommen til at benytte sig af spaltepladsen, da hans parti endnu ikke har nået at svare på vores spørgsmål.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk