Læserindlæg: Snusposer i bymidten, parker og ved skoler – vi har brug for målrettede beholdere

Arkivfoto

Arkivfoto

27. august 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

Vivi Brit Nielsen, byrådsmedlem for Venstre, Sønderborg, skriver:

Læserindlæg: Små poser og store konsekvenser for vores dyr

Først og fremmest ser det ikke særlig pænt ud, når brugte snusposer ligger spredt på gader, stier og i parker. Og det kunne være rart, hvis brugerne af de her poser selv havde en interesse i at samle dem op og smide dem i skraldespanden. Men det kan desværre ikke stå alene – for problemet er større end det, og konsekvenserne kan være alvorlige.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dyrenes Beskyttelse advarer om, at selv små mængder nikotin kan forgifte hunde og katte. Danmarks Naturfredningsforening har dokumenteret, at over 5 millioner snusposer hvert år ender i naturen. Det er ikke bare et grimt syn – det er også farligt for både børn og dyr, der kan komme til at samle dem op.

Sønderborg Kommune har allerede taget et godt skridt ved at opsætte nye affaldsbeholdere i bymidten med askebægre til cigaretskodder, som også kan bruges til snusposer. Det er positivt, men vi bør gå et skridt videre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg vil derfor foreslå, at vi udvider indsatsen med særlige beholdere målrettet snusposer, sådan som man ser det i Sverige og Norge. De kan enten stå som selvstændige enheder eller være integreret i de skraldespande, vi allerede har. De bør placeres flere steder i kommunen: i bymidten, ved busstoppesteder, parker, skoler og hundeluftningsområder.

På den måde gør vi det endnu lettere at komme af med snusposer på en forsvarlig måde.

Sammen med oplysningskampagner og tydelig skiltning kan vi forebygge, at snusposer ender i naturen. Det er en lille indsats med stor effekt – og et klart signal om, at vi tager både miljø, sundhed og dyrevelfærd alvorligt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...