Læserindlæg: Sønderborg har vendt udviklingen – sammen skaber vi vækst

Arkivfoto

Arkivfoto

10. november 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

Borgmester Erik Lauritzen, Socialdemokratiet, skriver:

Læserindlæg: Sønderborg Kommune i vækst – fordi vi står sammen

I dagspressen kunne man i weekenden læse, at Ifølge Danmarks Statistik står mange landkommuner over for faldende befolkningstal og flere ældre borgere- det er også forudsigelsen for de Sønderjyske kommuner i de kommende år.

Men her i Sønderborg har vi vendt udviklingen!

Da jeg blev borgmester for 12 år siden, lød prognosen, at vi i 2025 – i dag- ville være omkring 71.000 borgere. I dag er vi faktisk 3.000 flere end forventet – og vi slutter året med et lille plus i befolkningstallet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er ikke kommet af sig selv. Det er skabt gennem fælles indsats og stærke partnerskaber – med erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner, foreninger, handelslivet, borgere, skiftende byråd og vores dygtige medarbejdere i kommunen.

Vi har sammen gjort Sønderborg til:

En uddannelsesby, der blomstrer,
landsbyer -37- hvor engagerede borgere skaber trygge og aktive fællesskaber,
et centrum for grøn omstilling og teknologi,
et attraktivt turistmål med mere end 1 million besøgende årligt og

Artiklen fortsætter under annoncen

en kommune i udvikling, hvor vi investerer i både byer og lokalsamfund.

Men vi skal videre! Vi skal tiltrække flere virksomheder og arbejdspladser, etablere flere uddannelser og motivere iværksættere og små og mellemstore virksomheder til at vokse HER.

Med indsatsen for styrket grønt iværksætteri, STEAR, er kommune, virksomheder og SDU gået sammen for en styrket indsats for iværksættere indenfor teknologi og energi. Her ligger et stort potentiale som vi skal forstå at forløse.

Artiklen fortsætter under annoncen

I de kommende år skal vi efter min og socialdemokratiets mening brede den tankegang ud til iværksætteri i flere brancher:

Jeg ser gerne, at vi udvikler et tilsvarende stærkt partnerskab for det brede iværksætteri indenfor blandt andet handel, turisme, kommunikation, service og sundhed, hvor unge iværksættere selv er med til at forme fremtidens og iværksættermiljø, sammen med uddannelsesinstitutioner, handels- og erhvervslivet og Kommunen.

Og så mener jeg vi har brug for at kunne tilbyde et mere kreativt miljø med andre muligheder end alene det nuværende væksthus i Domicilet. Det kunne f. eks. være etableringen af et ’Makerspace’ i den gamle busstation, eller en lignende bygning, hvor ideer teknologier, sparring og redskaber kan stilles til rådighed og kreative ideer og forretningsideer, kan blive til virkelighed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ja, befolkningsudviklingen er en udfordring. Men vi har vist at forudsigelserne kan gøres til skamme.
Jeg tror på, at vi kan fortsætte Sønderborgs vækst og fremdrift – fordi vi arbejder langsigtet, strategisk og står sammen om vores fælles vision.

TAK til de mange mange partnere der igennem de seneste 12 år har bidraget til at vende afvikling til udvikling!

Vi skal videre ad den vej. Jeg glæder mig til, i arbejdet med fremtidens Sønderborg Kommune – som nu – at inddrage alle gode kræfter – alle der har noget at byde ind med.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...