Læserindlæg: Sønderborgs fjorde presses – hvorfor gives der tilladelser uden fagligt grundlag?

Arkivfoto

Arkivfoto

29. marts 2026 Debat Skrevet af: Redaktion

Gorm Henry Larssen, Formand for Sportfiskerforeningen Valkyrie Sønderborg, skriver:

Læserindlæg: Fiskeri uden fagligt grundlag i Flensborg Fjord og Augustenborg Fjord?

Hvordan kan man give tilladelser til bundslæbende fiskeri i Flensborg Fjord og Augustenborg Fjord uden et klart fagligt grundlag?

Det spørgsmål rejser sig, efter jeg har fået svar på en aktindsigt vedrørende fiskeri i netop Flensborg Fjord og Augustenborg Fjord.

Her oplyser Danmarks Tekniske Universitet, at de ikke har leveret specifik rådgivning om Flensborg Fjord og Augustenborg Fjord til Fødevareministeriet. Alligevel er der givet tilladelser til bundslæbende fiskeri i Flensborg Fjord og Augustenborg Fjord.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er svært at forstå.

Bundslæbende fiskeri er en af de mest indgribende fiskeriformer, vi har. Det påvirker havbunden, ødelægger levesteder og kan have alvorlige konsekvenser for biodiversiteten – særligt i lukkede og sårbare fjordområder som Flensborg Fjord og Augustenborg Fjord.

Derfor bør det være en selvfølge, at sådanne tilladelser hviler på konkret og målrettet faglig rådgivning.

Hvis det ikke er tilfældet, står vi med et alvorligt problem: Beslutninger om vores fælles natur i Flensborg Fjord og Augustenborg Fjord træffes uden et tilstrækkeligt oplyst grundlag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det bør føre til tre ting:

For det første skal der skabes fuld gennemsigtighed om, hvilket grundlag tilladelserne i Flensborg Fjord og Augustenborg Fjord er givet på.

For det andet bør eksisterende tilladelser i Flensborg Fjord og Augustenborg Fjord gennemgås.

Og for det tredje bør det fremover være et krav, at der indhentes specifik faglig rådgivning, før der gives tilladelser til bundslæbende fiskeri i sårbare områder som Flensborg Fjord og Augustenborg Fjord.

Vores fjorde er allerede under pres. Vi har ikke råd til at træffe beslutninger i blinde – heller ikke i Flensborg Fjord og Augustenborg Fjord.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

20. juli 2026 Sport, Sydals

Kitesurfere kæmper for deres paradis på Kegnæs

20. juli 2026 Sport

Tre kolleger på Sønderborg Værktøjsfabrik, Søren Stasiak, Dan Christensen og Kim Nissen, taler for tiden dagligt om, hvornår der mon kommer vind til at kitesurfe ved Katholm på Als. De elsker at stå ud på lavt vand med sandet bund og vestenvind i sejl og hår. På det sidste er der trukket mørke skyer op […]

Læs mere...