Læserindlæg: Solcelleparker ødelægger Sønderborgs natur og udsigter

Arkivfoto

Arkivfoto

18. september 2025 Debat Skrevet af: Michael Kjær

Niels Benjamin Sørensen, Sønderborg, byrådskandidat for Danmarksdemokraterne, skriver:

Læserindlæg: Dybt urimelig fordeling af solcelleparker

Af alle landets kommuner indtager Sønderborg Kommune en meget kedelig 12. plads, når det kommer til, hvor stor en andel af det samlede areal, der er plastret til med solceller – de såkaldte jernmarker. Faktisk er der så mange jernmarker i vores kommune, at de nu udgør ca. 165 fodboldbaner (kilde).

Artiklen fortsætter under annoncen

Dette er på trods af, at jernmarkerne ofte er genstand for massive naboklager fra de borgere, der får ødelagt deres udsigt og må se deres ejendomme blive nærmest usælgelige. For hvem ønsker egentlig at kigge på en jernmark få meter fra sin stue? Det er der forståeligt nok ikke mange, der vil.

Alligevel er der mange flere jernmarker på vej. Ifølge Sønderborg Kommunes egen hjemmeside, så er blandt andet Kværs, Tumbøl Søndermark, Avnbøl, Ullerup Mark, Blans, Snogbækgård, Vester Sottrup, Vollerup, Majbøl, Langesø, Svenstrup, Lysabild og Pøl områder, der enten har eller kan få store vindmøller eller jernmarker som nabo i den kommende tid (kilde).

Artiklen fortsætter under annoncen

Endnu mere galt bliver det, når vi kigger på fordelingen af jernmarker på tværs af kommuner. I København Kommune kan solcellerne kun dække ca. 1 % af industriens behov for elektricitet, medens vi i Sønderborg Kommune er oppe på 20 %.

Dette vidner om en meget ulige fordeling, hvor man fra Københavns side lader andre kommuner løse den grønne omstilling, uden at man selv bærer sin andel af byrden. Dette er på trods af, at man i København har mange hustage, veje og cykelstier, der kunne forsynes med solceller. Når københavnerne ikke selv gider at kigge på solceller, så er det naturligvis ikke rimeligt, at vi lader vores borgere gøre det.

Artiklen fortsætter under annoncen

Spørgsmålet om jernmarker er et politisk spørgsmål. Hvis vi kigger på Tønder- og Haderslev Kommune, så er der stort set ikke nogen jernmarker. Dette viser, at hvis der er politisk vilje, så kan det godt lykkes at redde vores smukke natur og kulturlandskab fra jernmarkernes klør.

Derfor vil vi i Danmarksdemokraterne arbejde hårdt imod flere jernmarker og i stedet for kæmpe for, at solceller placeres på hustage og over parkeringspladser. Herudover skal vi forske i andre og mere smarte teknologier til den grønne omstilling, der ikke destruerer den natur, som vi har kært.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jernmarker hører ganske enkelt ikke til i folks baghaver.

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

5. juni 2026 Augustenborg, Kultur

Genskabelsen af Hertugernes Augustenborg kræver mere end flotte plancher

5. juni 2026 Augustenborg

Borgerne i Augustenborg bakker op om visionen om at genskabe den historiske hertugby, men tålmodigheden skal hjælpes på vej af synlige resultater. Det stod klart, da borgere, projektfolk og repræsentanter fra kommunen torsdag mødtes i Kultursalen torsdag aften for at drøfte resultaterne af en omfattende spørgeundersøgelse og få en status på det ambitiøse projekt Hertugernes […]

Læs mere...