Læserindlæg: Velkommen til Sønderborg Joachim Wænnerstrøm!

Arkivfoto

Arkivfoto

15. oktober 2013 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Borgmesterkandidat Ole Wandahl Stenshøj, Konservative, skriver:

Onsdag aften, efter endt arbejdsdag, tømte jeg min postkasse, satte mig i en stol med Sønderborg Ugeavis og ærgrede mig lidt over den kommende skattestigning i Sønderborg kommune.

Men jeg skal da lige love for, at jeg kom på andre tanker, da jeg læste artiklen om Joachim Wænnerstrøm, tilflytter til Broager i Sønderborg Kommune.

En historie om en dybt, dybt kriminel 30-årig mand fra Sjælland, der overlevede et færdselsuheld, hvor to af hans bekendte døde, da de, efter ”at have drukket et par øl” sammen med Wænnerstrøm, påkørte et andet køretøj, i hvilket to personer blev svært skadet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu er Wænnerstrøm ”heldigvis” på benene igen, klar til at modtage al den hjælp fra det offentlige, han kan tilkomme, herunder genoptræning og psykologhjælp. Herefter er han med lidt held klar til at genoptage den kriminelle løbebane, han ifølge eget udsagn aldrig har fortrudt – en

kriminel løbebane der indtil videre bl.a. omfatter vold, indbrud og røveri.

Wænnerstrøm vil desuden gerne have kontakt til sine tre børn, som han ifølge artiklen ikke har kontakt til/aldrig har set. Jeg håber inderligt, at man i dette tilfælde vægter børnenes tarv højt og vurderer rigtigt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg synes, det er noget nær en hån mod den almindelige skatteyder i Sønderborg kommune, at Ugeavisen bringer en artikel, der nærmest forherliger udnyttelse af velfærdssystemet. At det måske lykkes for Wænnerstrøm, kan jeg dog ikke klandre Sønderborg Ugeavis.

Jeg håber dog, at Sønderborg Ugeavis blot har bragt artiklen for at få mig og formentlig adskillige andre læsere op af lænestolen og til tasterne – blot for at få frustrationerne ud af kroppen.

Endnu en gang – velkommen til Sønderborg, Joachim Wænnerstrøm.

Artiklen fortsætter under annoncen

Redaktøren svarer:

– Sønderborg Ugeavis beskriver den virkelig, som berettes af de mennesker, der stiller op til interviews, siger redaktør Jens Eilertsen.

Og uanset om Sønderborg Ugeavis skriver om kriminelle eller ej, så udgør de en del af den virkelighed, der er en del af Sønderborg Kommune.

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...