Læserindlæg: Venstre vil give skolerne magten tilbage

Arkivfoto

Arkivfoto

13. november 2025 Debat Skrevet af: Redaktion

Jimmy Simonsen, Nordborg, Borgmesterkandidat for Venstre, skriver:

Læserindlæg: Frisæt folkeskolerne – for højere faglighed, bedre trivsel og mere frihed

Folkeskolen er fundamentet for vores børns fremtid. Den skal give børnene de bedste muligheder for læring, udvikling og trivsel – og det kræver, at vi tør give skolerne mere frihed og mindre bureaukrati.

I Venstre Sønderborg ønsker vi at frisætte folkeskolerne, så beslutningerne træffes dér, hvor eleverne, lærerne og forældrene er – nemlig på skolerne selv. Skolebestyrelserne skal have større indflydelse på økonomien, pedelopgaver, vedligeholdelse og budgetter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det giver ejerskab og frihed til at udvikle skolen efter lokale behov i stedet for at vente på central godkendelse fra forvaltningen.

Vi vil samtidig sikre bedre overgange fra børnehave til skole, så børnene får en tryg og sammenhængende start på skolelivet. Det kræver tæt samarbejde mellem dagtilbud og skoler – og lige vilkår for både kommunale og private dagplejere, børnehaver og skoler. Alle børn fortjener den samme gode begyndelse, uanset hvilket tilbud deres forældre vælger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Venstre arbejder også for bedre transport og trygge skoleveje. Det skal være sikkert og nemt for børn og unge at komme til skole – uanset hvor i kommunen de bor. Derfor ønsker vi forbedringer af busdriften, et gratis ungdomskort og ordentlige forbindelser til alle skoler, både folke-, fri- og privatskoler. Transporten må ikke være afgørende for, hvilket skoletilbud en familie kan vælge.

Vi vil desuden sikre fri og lige adgang til kommunens fælles læringstilbud – herunder naturskolerne og svømmeundervisningen. Det er afgørende, at alle børn får mulighed for at opleve naturen og lære at svømme, uanset hvilken skole de går på.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når vi taler om faglighed, handler det ikke kun om boglige fag, men også om trivsel, fællesskab og livsduelighed. Venstre ønsker mindre klasser og vil arbejde for to-voksen-ordninger, hvor lærere og pædagoger kan supplere hinanden i undervisningen.

Det giver ro i klassen, bedre støtte til elever med særlige behov og højere kvalitet i undervisningen. Samtidig vil vi styrke både dansk, matematik og naturfag – men også de praktiske og kreative fag, hvor mange elever finder motivation og glæde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med Skolernes Årti har Sønderborg fået moderne rammer og bedre læringsmiljøer. Men i næste byrådsperiode skal vi have fokus på indholdet i vores folkeskole – på undervisningen, trivsel, faglighed og frihed. Det er her, vi for alvor kan løfte kvaliteten.

Vi i Venstre Sønderborg vil have en folkeskole i verdensklasse. Derfor vil vi ikke nøjes med at sammenligne os med de sønderjyske nabokommuner – vi vil måle os med de bedste kommuner i Danmark.

Vores børn fortjener de bedste muligheder, og vi tror på, at Sønderborg kan vise vejen med en skole, hvor faglighed, trivsel og frihed går hånd i hånd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dette er et læserindlæg der udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Hvis du ønsker at sende et læserindlæg til SønderborgNYT, så kan det sendes til [email protected].

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...