Læserindlæg: Vindmøllemodstandere vil demonstrere på Rådhustorvet

29. maj 2023 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Michael Manø, en af nærborgerne ved Avnbøløsten, skriver:

Der møder en gruppe borgere – mellem 25 og 80 – fra Avnbøløsten og omegn op ved Sønderborg Rådhus på onsdag kl.15:30, for at få en snak med politikerne inden de skal til byrådsmøde kl. 17:00. Da vi er frustrerede, bekymrede og kede af, at vi igen for tredje gang på 10 år er i kommunens søgelys for opstilling af vindmøller ved Avnbøløsten!

Vi er informeret om, at nogle partier mødes til formøder henholdsvis kl. 15:45 og 16:15.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi har fået lov til at stille et politisk spørgsmål til Byrådet kl. 17:00:

Tilbage i 2013, da vi første gang kæmpede mod vindmøller, besluttede Venstre, at de kun vil støtte vindmøller på land, så længe der indenfor en radius på en kilometer er konsensus.

Ligeledes lovede Socialdemokratiet, at vindmøller skal op på havet ved Lillebælt.

Kan vi være trygge ved, at I står ved hvad vi blev lovet i 2013 – eller har begge partier ændret mening ?

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvorfor er det os, som skal overbevise beslutningstagerne om, at disse vindmøller har skadelig effekt på os – naboerne – og ikke omvendt, når det er os og vores familiers helbred og økonomi, som er på spil?

Direktør: Opbakning er vigtig

I marts sagde direktør Erik Abraham fra Wind Estate:

”Her er det vigtigt, at de lokale er med. Vi får aldrig fuld opbakning, men vi skal opleve en generel opbakning i området for at gå videre med projektet”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi håber, han er en mand der står ved sit ord. For der er rigtig stor lokal modstand.

Vi har med et kort over Avnbøløsten og omegn villet visualisere, hvilke husstande der er imod industriel baseret vindkraft. I området er vi flere end 112 husstande, som er imod vindmøllerne.

Vindmøllerne har utrolig mange negative konsekvenser for området:

Store værditab på huse/ejendomme, på 40 – 70 procent som langtfra godtgøres. Realkreditinstitutterne lukker kassen i for naboer til VE-anlæg som vindmøller.

Artiklen fortsætter under annoncen

Skyggegener, støj og blink.

Fugle dør i kollision med vingerne.

Lavfrekventstøjen – som rækker ca. tre kilometer ud. Der forårsager det såkaldte vindmøllesyndrom med typiske symptomer som: Hovedpine, smertefuldt pres på ørerne, svimmelhed, træthed, hjertebanken, tinnitus, kvalme, næseblod og søvnforstyrrelser.

Dertil kommer forurening med mikroplast i form evighedskemikalier som PHAS og BPA  fra overflade behandlingen på vingerne. Hvor Miljøstyrelsen fastslår at det er kommunens ansvar.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vindmøller er så store, at de påvirker atmosfæren og har indvirkning på både vindhastighed, nedbør og temperatur.

Det er ustabil strøm og vil altid have brug for 100 procent back up.

Ingen vind i Avnbøløsten

Avnbøløsten er et vindfattigt område – under 290 W/m2 – her blæser det kun ca. halvdelen af hvad det gør ved visse kyststrækninger – over 510 W/m2 – her i kommunen. Hvorfor vindmøllens kapacitet langtfra udnyttes. Svarer til at sætte solceller op i skyggen.

Det understreger jo blot, at det ikke er selve energiproduktionen der vægter højest, men udsigten til at indkassere millioner af forbrugerbetalte skattekroner via overpris for el. Det er et klasseeksempel på vindindustriens groteske vanvid, et vanvid som desværre og helt uforståeligt nyder generel politisk opbakning.

Vi appellerer til at mennesker til hver en tid bør tilgodeses før end vindmøller. Vi forstår ikke, hvorfor man har interesse i at tvinge vindmøller op i et område, hvor der er så stor lokal modstand og når vindmøllerne har så mange negative konsekvenser for naboerne, som de har!

Såfremt politikerne mener, at vindmøller ved Avnbøløsten er nødvendig af hensyn til ’almenvellet’. Og dermed vigtigere end nærborgernes trivsel. Så bør de også sikre sig, at folk kan komme fra deres boliger uden tab – i en radius af min. 1,5 km.

Havde lovgivningen været til for borgerne, havde vi ikke haft grund til at stå ved Sønderborg Rådhus på onsdag.

Vi kan alle leve med en solcellepark ved Avnbøløsten og for dem der bor i selve Avnbøløsten kan solceller måske ligefrem være med til at begrænse støjen fra motorvejen.

Og derfor ser vi også gerne, at vores politikere vil arbejde for at moderne kernekraft som er stabil, ren grøn energi, fri for de store gener hos naboerne. Kan blive en realitet. De første forventes klar omkring 2028/2029. Det er små reaktorer, som kan produceres på samlebånd, og de kan være i en container eller pram. Sæt i værk!

 

 

 

21. juli 2026 DET SKER, Kultur, Gråsten

Fredagsbar byder på italienske vine og lækre smagsprøver

21. juli 2026 DET SKER

Der bliver et strejf af Italien i Gråsten på fredag den 24. juli, når der igen er fredagsbar på Café Hyggelee. Det oplyser Kultur i Gråsten. Denne gang er temaet italiensk, og gæsterne kan både smage vine fra nogle af Italiens kendte vinområder og nyde italienske specialiteter. Aftenens vinoplevelse leveres af Erik fra Vingruppen Egernsund, […]

Læs mere...