Lene Gram Herborg bliver ny chef for plejecentrene

Augustenborg Plejecenter. Arkivfoto: Ole Kæhler
Augustenborg Plejecenter. Arkivfoto: Ole Kæhler
13. december 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Siden april har direktør Klaus Liestmann været fungerende plejecenterchef i Sønderborg Kommune. Det slutter fra årsskiftet, hvor Lene Gram Herborg bliver ny chef for Plejecentre og Kontrakter. Hun kommer fra stillingen som myndighedschef i Sønderborg Kommune.

Udnævnelsen er en del af en organisationstilpasning på chefniveau i forvaltningen Omsorg og Udvikling, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Organisationstilpasningen betyder, at Myndighedsområdet fremadrettet ikke er et selvstændigt chefområde, men placeres under fagcheferne. Der gøres for at sikre sammenhæng og helhed mellem borgere, myndighed og udfører.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med den nye organisering vil bevilling og levering af tilbud ligge inden for samme chefområde. Der vil stadig være et stort fokus på balancen mellem borgerens retssikkerhed og den individuelle vurdering af borgerens behov, så borgerne får den nødvendige hjælp og tilbud. Derudover vil organisationstilpasningen medføre større fokus på øget anvendelse af velfærdsteknologi.

Fremover er organisationen i Omsorg og Udvikling således:

Direktør: Klaus Liestmann.

Chef for Plejecentre og Kontrakter: Lene Gram Herborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hjemme- og Sygeplejechef: Marianne Krarup.

Socialchef: Helle Schultz.

Stabschef: Anette Andersen Krogh.

Organisationstilpasningen sker fra den 1. januar, men der er en glidende overgang for at sikre kvalitet i opgaveløsningen og et godt arbejdsmiljø.