Levende musik fra Alsions scene kommer ud i skolerne

24. september 2017 Sundeved

De mange skolebørn i Sønderborg kan roligt glæde sig til mandag og tirsdag, hvor hele Sønderborg pakkes ind i musik – og vel at mærke kvalitetsmusik, som spilles af nogle af de allerbedste i de forskellige genrer.

Søndag aften var der en flot koncert i Alsion, hvor inviterede gæster fra hele landet fik smagsprøver på, hvad det er, som de allerbedste kan – og med på det høje niveau var Sønderjysk Pigekor og drengekoret samt

Borgmester Erik Lauritzen byder velkommen til optrædende og gæster.

Artiklen fortsætter under annoncen

folkjemusikgruppen, Glimt i Øret, fra Musikskolen.

“Det er vigtigt, skolebørn hører de virkeligt dygtige musikere “live” – ligesom de hører Sønderjyllands Symfoniorkester”, siger Oliver Jon til SønderborgNYT.

Aftenen begyndte med en enkelt musiker på scenen. Og det var Bjarke Falgren, der fangede hele salen med sit fortryllende violinspil.

“Det er herligt, Levende Musik i Skolen er i Sønderborg i år og det passer så fint ind i, at vi er Ungdomskommune og det er Eventåret 2017”, siger borgmester Erik Lauritzen i sin velkomst.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kulturminister Mette Bock kom også på scenen, hvor hun fik sagt nogle ord om det vigtige i, at børn oplever andre musikarter end dem, som de plejer at høre.

“Det kan være, de bliver overrasket og faktisk opdager, de også kan li’ noget af det andet”, siger kulturministeren.

Aftenens værter var KulturCrew og de styrede sikkert fra den ene optræden til den anden – og publikum fik lov til at opleve de muntre spillemænd fra folkemusikgruppen Tumult, Copenhagen Marimba Duo og Tangokvintetten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sidst men ikke mindst var buuesmusikeren Mike Andersen på scenen og efter hans nummer kom flere musikere ind – hver fra sin genre – og bar musikken videre til den store finale, hvor Pigekoret også kom til.

Mandag og tirsdag er der masser af levende musik på flere pladser rundt om i Sønderborg – og selvfølgelig også ude på folkeskolerne.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk