Ligeværd-debat: Bogligt svage skolebørn skal have stærke forældre for at få hjælp

22. juni 2017 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Ligeværd i Sønderborg satte scenen til en debat om, hvordan det kan være, at mange unge aldrig får en ungdomsuddannelse – og det var 10’eren på Ørstedsgade, der lagde ramme til de godt 25 deltagere, hvoraf flere er ansat i Sønderborg Kommune og herudover var blandt andre Aase Nyegaard, Erik Lorenzen og Jesper Kock.

Det mest spændende oplæg kom fra Pierre Iversen, der fortalte om sin tid i folkeskolen i ’80-erne.

“Min lærer sagde, jeg var læseretarderet og var på nakken af mig. Heldigvis havde jeg stærke forældre, der tog kampen op med skolen og sikrede den hjælp, som jeg havde brug for”, sagde Pierre Iversen, der altså er ordblind og far til to ordblinde børn.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og så er jeg tredje generation i firmaet Martin Iversen, hvor jeg er chef for 30 ansatte og sælger for flere end 100 millioner kroner om året”, siger han. Mest af alt for at sætte streg under, at ordblindhed ikke er et andet ord for dumhed.

Pierre Iversen fra bilfirmaet Martin Iversen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I Martin Iversen har vi siden ’50-erne uddannet mekanikere og kontorelever og i dag skal mekanikerelever kunne bruge en computer og de skal kunne engelsk”, siger bilhandleren.

I dag er antallet af lærlinge halveret.

Curlingbørnene

“De unges holdning er anderledes og så har vi jo fået curlingbørn”, siger Pierre Iversen. Han fortæller, han havde en lærling, der havde kørt alt for stærkt i en kundebil, som skulle køres ud til en kunde.

“På vejen overhaler han en politibetjent, der kørte i sin private bil og så enpolitibil, hvor min lærling sad bag rattet, suse forbi. Betjenten ringede til mig og jeg sendte lærlingen til Politigården, hvor han fik læst og påskrevet og jeg gav ham også tørt på, da han kom tilbage”, siger Pierre Iversen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kundebilen, der skulle afleveres var en af politiets reklamevogne.

Næste dag kom lærlingen ikke på arbejde, men hans mor ringede, fordi hun  ikke ville finde sig i, at hendes søn fik skældud, selvom han havde kvajet sig.

“Sådan noget gider jeg ganske enkelt ikke finde mig i, så lærekontrakten blev ophævet”, siger Pierre Iversen.

Andre unge mister interessen for deres læreplads efter tre-fire måneder – og på landsplan er det 75.000, der ikke gennemfører deres ungdomsuddannelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“En del af forklaringen er, at erhvervsskolerne minder mere og mere om folkeskolen og slet ikke matcher det erhvervsliv, som eleverne gerne skal have en læreplads i”, siger Pierre iversen.

Gør folkeskolerne bedre

Antallet af unge på den såkaldte STU, Særligt tilrettelagte Ungdomsuddannelse, er steget de senere år.

“Og det tale bliver ved at stige, fordi folkeskolerne ikke hjælper for eksempel ordblinde i tide. Forældrene skal kæmpe for at få den nødvendige hjælp til deres ordblinde børn – og har forældrene ikke kræfterne, så tabes deres børn”, siger Pierre Iversen, der virkelig har kæmpet for sine børns skolegang.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han foreslår, at folkeskolerne screener børn i tredje klasse, så de ordblinde fanget og får den rette hjælp.

“Der er it-udstyr, som kan hjælpe dem, hvis altså bare lærerne sætter sig ind i, hvordan det virker og ofrer den tid, som det tager at scanne materialerne ind”, siger Pierre Iversen. Og det er ikke alene skolen, der skal arbejde lidt mere. Det skal forældrene også.

“De skal hjælpe deres børn gennem hjemmeopgaverne”, siger Pierre Iversen. Hans datter er gymnasieelev og fik ikke hjælp tidligt nok.

“Derfor klarer hendes lillebror sig bedre end hun gjorde, da hun gik i folkeskolen”, siger Pierre Iversen, der på et tidspunkt havde fået nok af folkeskolen.

“Jeg fik vores søn meldt ind på Privatskolen Als og alt var klappet og klart, indtil de hørte han var ordblind. Så magtede de pludselig ikke opgaven”, siger Pierre Iversen.

Flere end vi tror

Hvis Sønderborgs folkeskoler begynder at teste for ordblindhed fra tredje klasse, så finder de 2-3 stykker i hver klasse, mener Pierre Iversen. Han fortæller, at han ser flere fra hans datters årgang sidde og hænge på busstationen.

“Og det er brandærgerligt for de unge og for os, der kunne have brugt dem i vores virksomheder, hvis bare de havde fået den fornødne hjælp”, siger Pierre Iversen.

“Det var Jørn Lehmann, der i sin tid sikrede ordblinde et it-udstyr, der gjorde det lettere for dem. Men han fik ikke klædt lærerne på, så de kunne hjælpe”, siger Pierre Iversen og understreger dermed, at det er små, enkle ting, der gør, at nogle unge tabes.

En forældre tilføjer, at det også er tankevækkende, at eleverne ikke må tage den computer, der har ordblindeprogrammer med hjem, så en kan bruges til lektierne.

“Dem burde kommunen ganske enkelt give dem. Det koster mindre end det koster at tabe de unge”, siger Pierre Iversen.

Kommunen er i gang

Formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget, Erik Lorenzen, kunne fortælle, der netop er vedtaget en stor plan, der sikrer kvaliteten i folkeskolerne – og dermed kan fremtidens ordblinde være trygge og sikre på, at de får den fornødne hjælp.

Jesper Kock, der også er i Børne- og Uddannelsesudvalget, lyttede opmærksomt og sagde:

“Det er dejligt, vi har udvalgsformanden her i dag, for så kan vi jo sikre, der bliver fulgt op på tingene, så skolebørnene får den støtte, der bærer dem videre”.

 

 

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...